Over 100.000 pensionister slipper for modregning i pension
- Jeg er meget glad og meget stolt over lovforslaget, som er vedtaget i dag, siger Hummelgaard.
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Bredt flertal fjerner modregning for pensionister, hvilket skal gøre det mere attraktivt at blive i jobbet
Fra nytår er det slut med at blive modregnet i pensionen, hvis en ægtefælle eller samlever har arbejdsindkomst. Det har Folketinget vedtaget tirsdag.
Omkring 100.000 borgere ventes af få gavn af de nye regler. De betyder, at der ikke længere sker modregning i pensionen, når ægtefælle eller samlever får udbetalt løn, efterløn, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, det vil gøre det mere attraktivt at fortsætte eller tage en tørn mere på arbejdsmarkedet.
- Jeg er meget glad og meget stolt over lovforslaget, som er vedtaget i dag.
- Det betyder, at mere end 100.000 borgere ikke vil opleve at blive modregnet i deres folkepension, førtidspension eller seniorpension, hvis de har en ægtefælle som går på arbejde hver dag og tjener penge, siger han.
Der er hårdt brug for pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pasning af ukrainske børn, der er flygtet til Danmark som følge af den russiske invasion af Ukraine.
Politikerne håber, at aftalen vil bidrage til at lette presset.
Aftalen kommer efter pres fra flere dele af fagbevægelsen. Herfra lød det, at det var en forudsætning for at få pensionister og efterlønnere til at tage endnu en tørn på arbejdsmarkedet under den særlige situation, at modregningen blev fjernet.
Ministeren understreger, at danske virksomheder skriger på arbejdskraft. Det ventes at medføre en stigning i arbejdsudbuddet på 1650 personer. Det er et økonomisk udtryk for, at flere vil arbejde mere.
- Man har fjernet en usikkerhed fra dem om, hvor meget de får udbetalt hver måned, ligesom man har fjernet en blokering for, at deres arbejdende ægtefælle kunne tage noget overarbejde, siger Hummelgaard.
Hos Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, har man armene oppe.
- Når Folketinget i dag har besluttet sig for at ændre reglerne, så er det en kæmpemæssig håndsrækning til de mange danskere, der indtil nu er blevet straffet, hvis de arbejder lidt mere, siger direktør i Faglige Seniorer Palle Smed i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned