På stoffer og uden kørekort: Politiet beslaglagde flere biler i weekenden
Patruljer standsede flere narkobilister i weekenden. Foto: Kim Matthai Leland
Kim Matthai Leland
Lørdag greb to personer bilnøglerne og begav sig ud på en køretur, selvom de ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var påvirkede af stoffer.
Den første bilist, en 37-årig kvinde fra Næstved, blev standset lørdag klokken 16.32 på Brovejen i Nykøbing. Hun virkede påvirket og havde desuden ikke noget gyldigt kørekort.
Derfor sigtede betjentene hende for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel i frakendelsestiden. Det er i øvrigt ikke første gang. Da hun flere gange tidligere er blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.
Lørdag aften standsede politiet en 50-årig mand fra Sakskøbing, da han kørte på Nykøbingvej. Også han virkede påvirket, og politiet fandt da også 3,2 gram amfetamin i bilen.
Da den 50-årige også havde fået frakendt kørekortet, blev han sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Da han flere gang tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned