Pas på i trafikken: Tæt morgentåge

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Der ligger en tæt tåge over store dele af landsdelen mandag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dele af Lolland-Falster er mandag morgen indhyllet i en tæt tåge. Tågen er så tæt, at sigtbarheden nogle steder - blandt andet i Nykøbing - er helt ned omkring 50 meter.

Hos politiet oplyser vagtchefen via Twitter, at der ligger en tæt tåge mange steder i politikredsen, og der opfordres til, at man kører efter forholdene.

Hos DMI har man ligeledes udsendt et varsel om tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter. Varslet gælder for hele landsdelen frem til mandag klokken 10.

Så vær ekstra opmærksom derude her til morgen.