Region Sjælland: Sundhedsplatform giver større problemer end ventet
Arkivfoto Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Men der er ingen planer om at skrotte systemet.
For første gang nogensinde erkender Region Sjælland, at IT-systemet Sundhedsplatformen er langt sværere at få til at fungere end regionsrådet forventede.
Det fortæller DR P4 Sjælland.
Den nytiltrådte sundhedsdirektør Leif Panduro Jensen var ikke selv med til at købe det amerikanske IT-system. Han arbejdede i Region Hovedstaden men hørte også de mange jublende salgstaler:
- Det var ubegrundet optimisme. Vi købte et færdigt system, som skal igennem et utal af rettelser for at fungere på danske sygehuse, siger Leif Panduro.
Han tror dog fortsat på, at Sundhedsplatformen kommer til at fungere rigtig godt. Men der kan gå mere end 1 år før det fungerer alle steder, siger sundhedsdirektøren.
Kritikere af Sundhedsplatformen har sagt, at Region Sjælland og hovedstaden har begivet sig ud på en IT-motorvej med bind for øjnene. De opfordrer til at skrotte sundhedsplatformen. Men det er ikke en mulighed:
- Nej, der vil gå alt for lang tid med udbud og undervisning af medarbejderne forfra. Jeg ved godt, det er svært for mange lige nu, men hold ud. Det skal nok komme til at fungere, mener sundhedsdirektøren.
Leif Panduro Jensen siger, at Region Midts elektroniske patientjournal, som mange fremhæver, ikke kan det samme som sundhedsplatformen. De bød jo også på sundhedsplatformen, men var 10 pct. dyrere, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned