Rødbyvej bliver målevej
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Politiet gør Rødbyvejstrækningen fra Hillested til Norreskovvej til ny målestrækning, efter at strækningen er blevet erklæret for trafikfarlig skolevej.
Manglende vejvedligeholdelse og hastighedsoverskridelser har fået børne- og skoleudvalget til at sætte Rødbyvej fra Maribo til Norreskovvej på dagsordenen.
Senest har det resulteret i, at politiet i samarbejde med Park og Vej har gjort vejen til ny målestrækning for politiets fotovogne.
Hvilke strækninger i kommunen, der får den ære, planlægges hvert år på et møde mellem de to instanser, og tidligere har Rødbyvej i Hillested været målestrækning.
Politiet oplyser også, at man lejlighedsvis kan udføre hastighedskontroller på strækningen med laser-udstyr, men det kræver flere ressourcer.
Børne- og skoleudvalget behandlede Rødbyvej fra Hillested til Norreskovvej, efter at politiet i starten af året gjorde den til trafikfarlig skolevej for 0. til 6. klassetrin. Betegnelsen fik vejen, fordi kantlinjen var mangelfuld vedligeholdt, og strækningen syntes meget åben.
Det retter kommunen op på i 2013.
Generelt var og er hastighedsoverskridelser et problem på hele Rødbyvej, hvor der på 10 år er registeret 28 trafikulykker, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie