Roelastbiler skal ud på omvej
I november 2016 lavede man testkørsel og lydprøver omkring aften- og natkørsel med roer. Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Flere Nakskov-veje slipper for roelastbiler aften og søndag.
Varkausvej, Tollesensvej, Løjtoftevej, Østre Alle og en stump af Skolevej slipper for roelastbiler søndag og om aftenen, efter at teknisk udvalg i Lolland Kommune har afvist et forslag fra Nordic Sugar om omlægning af tvangsruterne i de tidsrum, fabrikken har fået lov at køre ekstra.
Det er søndag 06-22 og alle hverdagsaftener 18-22.
Fabrikkens forslag ville også friholde Varkausvej og Tollesensvej for et markant, øget støjniveau på seks decibel, men i stedet ønskede fabrikken, at lastbilerne skulle have lov at køre ad Løjtoftevej helt ind til Maribovej, og derfra gennem rundkørslen ved Perlestikkergade til porten ved Winchellsgade.
Men her har kommunen sat foden ned. Rundkørslen vil ikke kunne bære en forøgelse af antallet af store lastbiler fra 14 til 26 i timen, uden at den skulle forstærkes for op mod 2,5 millioner skattekroner.
Under forhandlingerne har Park & Vej fremsat sit forslag, og der var også lavet et kompromisforslag. Men politikerne valgte at godkende Park & Vejs forslag, som altså betyder, at Løjtoftevej slet ikke må bruges af roelastbiler søndag og om aftenen.
I stedet skal roelastbilerne fra Nordvestlolland følge motortrafikvejen helt til Halsted og derefter Maribovej tilbage til Nakskov, køre ad Højevej, men undlade at dreje ned ad Varkausvej, og i stedet følge Rødbyvej ind til porten. Støjberegninger viser, at belastningen på Rødbyvej bliver øget meget lidt.
Læs i lørdagens Folketidende, hvordan Lolland Kommune har tænkt sig, at skåne de mindre veje uden for Nakskov og hvad sukkerfabrikken mener omkørslen vil koste.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned