Ryddede op efter nedrivning
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Ved fælles hjælp har kommune og borgerforening fået lavet et pænt anlæg efter nedrivning af hus.
En grund i Holeby på hjørnet af Vestervej og Højbygårdvej er ved at blive forvandlet til en lille oase - ved Borgerforeningens mellemkomst.
- Jeg mener ikke, man kunne have sådan en grund liggende lige der, hvor man kommer ind til byen, siger formanden for Borgerforeningen, Mogens Christiansen.
Han henviser til, at grunden var efterladt i noget miserabel stand efter nedrivningen af det hus, der stod på stedet - fra gammel tid en lille købmandsbutik.
- Jeg mener godt, at man kan have det med inde i aftalen med nedrivningsentreprenøren, at den tomme grund skal efterlades pænt, siger Mogens Christiansen, der imidlertid af kommunen fik at vide, at nedrivning og eventuel efterfølgene anlæg af grunden skal ske fra to forskellige kasser.
Og det kniber med pengene til smukkeseringen.
Løsningen er blevet, at kommunens beskæftigelsesprojekt Gartnergården har sørget for at få fyldt noget ren muldjord på grunden, og for at plante det egetræ, som Dagli’Brugsen Kvik har betalt. Omkring træet er der lagt hvide småsten, og når der er vokset græs op, vil Borgerforeningen selv sørge for opstillingen af en bænk.
Formelt lejer Borgerforeningen pladsen af kommunen, og det er også Borgerforeningen, der har påtaget sig at stå for vedligeholdelsen. Den har kommunen nemlig ikke afsat penge til.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned