Så er der sat strøm på nyt søkabel i Storstrømmen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Energinet.dk forbereder ny Storstrømsbro.
Energinet.dk har nu kunne sætte strøm på det nye søkabel mellem Nordfalster og Sydsjælland, der er forudsætningen for at fjerne eksisterende kabler, der ligger i vejen for byggeriet af en ny Storstrømsbro.
- Den 8. august kunne vi sætte et nyt søkabel i Storstrømmen i drift. Det betyder, at den største og mest vanskelige del af anlægsarbejdet er færdig. Samtidig holder vi os til tidsplanen, så Vejdirektoratet kan gå i gang med sine aktiviteter som planlagt, melder projektleder fra Energinet.dk Martin Hinrichsen.
For at Vejdirektoratet kan komme i gang med at bygge den nye Storstrømsbro, der i 2022 skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø, har det været nødvendigt for Energinet.dk at flytte de eksisterende højspændingsforbindelser i Storstrømmen. Energinet.dk har været i gang siden starten af året og kan nu melde ud, at et nyt søkabel er lagt ud og sat i drift.
- I de næste måneder vil der dog stadig være en del aktivitet både på land og til vands. I august og september bliver de gamle landkabler på Sydsjælland fjernet, og på Masnedø vil der blive udført arbejde på luftledninger og på transformerstationen, hedder det fra Energinet.dk:
I september og oktober kommer turen til de gamle søkabler, som skal fjernes. Det drejer sig om tre søkabler mellem Masnedø og Nordfalster og to søkabler mellem Masnedø og Sydsjælland.
- Sejlere skal være opmærksomme på, at der vil være større skibe på vandet under arbejdet, advarer Energinet.dk.
- Det kan ikke undgås, at vi larmer og forstyrrer under arbejdet, men indtil videre er det gået gnidningsløst, og vi har haft rigtig gode samarbejdspartnere i området. Vi forventer at være helt færdige med vores arbejde pr. 1. november 2016, hedder det fra Martin Hinrichsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie