Safari præsenterer musik
Arkivfoto Foto: INGRID RIIS
INGRID RIIS
I Sankt Hans weekenden vender Knuthenborgs musikalske show, Safari Live og Safari Classic, tilbage. I år med store danske navne på scenen.
Safari Live er Knuthenborgs familiekoncert, hvor der spilles op til dans på savannen. Med tre kendte kunstnere, er der rig mulighed for både at synge og danse til hits.
Og hits er der nok af, når Karl William, Christopher og Shaka Loveless spiller op.
Det er ikke første gang, at Christopher står på scenen på Elefantmarken. Colours sangeren var også med i 2015, da Safari Live debuterede.
I år spilles Safari Live koncerten lørdag den 23. juni.
Og dagen efter er der mere musik til Safari Classic. Her kommer to af dansk musik helt store stjerner, Poul Krebs og Ida Corr. De akkompagneres begge af de Slesvigske Musikkorps, der er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde.
Dermed vender koncerterne tilbage, efter et års pause, og det vækker glæde hos Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
- Vi var i gang med planlægningen af koncerterne, men vi kom ikke i mål med de kunstnere, som vi mente kunne bære koncerterne videre. Det synes vi, at vi har klaret i år, slår generalsekretæren fast.
Billetsalget starter den 14. marts klokken 10, og som altid går overskuddet fra koncerterne til Dansk Folkehjælps arbejde for udsatte børn.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned