SE VIDEO: 4.000 TONS TUNG BRODRAGER HEJSES OP

Den nye Storstrømsbros første brodrager blev mellem 9. og 10. december hejst op. Foto: Vejdirektoratet

I starten af december blev Storstrømsbroens første brodrager sat på plads.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mellem 9. og 10. december blev den første drage installeret på den nye Storstrømsbro.

Det er ikke den mytiske ildsprudende slags, men en brodrager, som forbinder to bropiller med hinanden.

Brodrageren udgør det fundament, som biler og toge i fremtiden skal køre på.

Den vejer hele 4.000 tons og er over 70 meter lang.

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at mange flere brodragere i fremtiden vil blive installeret.

- I de kommende par år skal der sejles yderligere 43 brodragere ud af samme størrelse, skriver Vejdirektoratet.

Læs også Folketidendes længere artikel om Storstrømsbroens nye brodrager.