Skadedyr lukkede Meny-butik
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
OPDATERET: Meny på Parkvej i Nykøbing fik uønsket besøg af et skadedyr, men kunne genåbne mandag eftermiddag.
Det er noget nær enhver købmands mareridt, som Ebbe Jørgensen fra Meny på Parkvej i Nykøbing har gennemlevet de seneste dage.
Onsdag morgen kort før butikken skulle åbne, fik personalet pludselig øje på et skadedyr, der løb gennem butikken.
Som reglerne foreskriver, kontaktede man derfor straks en skadedyrsbekæmper samt levnedsmiddelkontrollen, og butikken blev ikke åbnet onsdag.
Herefter gik der et par dage, før dyret lod sig indfange, og da først det var sket, skulle hele butikken gøres grundigt rent og en del varer såsom eksempelvis frugt og grønt blev kasseret.
Men nu er alt igen, som det skal være, og mandag eftermiddag kunne Meny fortælle på deres Facebook-side, at forretningen atter er åben.
- Jeg og mit personale vil gerne takke for de mange positive tilkendegivelser og beskeder vi har modtaget de sidste dage. I er verdens bedste kunder og jeres opbakning har været guld værd for os, skrev Ebbe Jørgensen på Facebook mandag eftermiddag.
Normalt holder forretningen åbent alle ugens dage fra klokken 7 til 21. Ebbe Jørgensen har endnu ikke noget overblik over, hvad det uønskede dyrebesøg har kostet i udgifter og tabte indtægter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned