Fem minutters voldsomt blæsevejr væltede tre træer, rev tagplader af garage og trykkede skydedør til udestue.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
- Vi har aldrig oplevet noget lignende i de 21 år, vi har boet her.
Sådan lyder det dagen derpå fra Lis Hansen og Svend Christian Hansen, der bor på Hovedgaden i Søllested, efter gårsdagens voldsomme blæsevejr ved byen. - Pludselig blev det meget varmt i vejret, og så brød helvede løs, husker Lis Hansen, der klokken cirka 17.30 tirsdag var ved at være færdig med dagens arbejde i haven.
- Jeg befandt mig i garagen, hvor regnen stod ind på vinduerne, så jeg ikke kunne se ud. Samtidig blæste det så voldsomt ind på porten, at jeg ikke kunne åbne den og komme ud, fortæller Svend Christian Hansen.
- Så jeg brugte de fem minutter, det stod på, til at prøve at holde vandet ude. Vinden pressede regnvand ind gennem sprækkerne omkring vinduerne, og jeg prøvede at stoppe det med servietter - men vinden pressede vandet ind overalt, fortæller han.
Og pludselig var det overstået. - Det stoppede vel efter fem minutter, hvor det meget pludseligt var helt vindstille, og vi kunne høre tordenen i det fjerne. Det var meget surrealistisk, fortæller Lis Hansen.
Annonce
Efter at have sundet sig lidt, tog Svend Christian Hansen en tur rundt om huset for at se, hvordan det stod til med det hele. - Jeg kunne hurtigt konstatere, at tre træer var knækket. Et fjerde stort grantræ stod skævt og hældte mod huset. Heldigvis blev det stående, siger han.
Men også tagplader var revet af garagetaget, og en skydedør til udestuen var trykket så meget ind, at ruden var blevet smadret. Så nu skal parret have taget kontakt til forsikringsselskabet. - Og så ligger der lidt arbejde med motorsaven forude, konstaterer Svend Christian Hansen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie