STOLTHEDEN HAR IKKE SAT SIG ENDNU
Traditionen tro fik VM-medaljevinderen en tur i luften af sine brydekolleger. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Turpal Bisultanov fik en storstilet velkomst tilbage i Nykøbing.
NYKØBING: Beograd er en VM-sølvmedalje fattigere efter den blot 20-årige Turpal Bisultanov tirsdag aften vendte tilbage til Nykøbing, hvor der var optog og fejring af den unge bryder.
Men selv om der er meget at være stolt af, så er den unge Bisultanov stadig ved at hitte redde i det. For har han vundet en sølvmedalje, eller har han tabt en guldmedalje?
- Jeg har det lidt mærkeligt, for jeg var jo så tæt på. Men det handler mest om processen, og endnu engang viser vi, at vi i trænerteamet gør et godt stykke arbejde, siger Turpal Bisultanov foran den raketrøde Ford, han kørte optog i.
Bryderen har været tilknyttet den lokale brydeklub, BK Thor, samt det Nationale Kraftcenter i Nykøbing i lidt under to år nu, men er formelt set stadig medlem af Herning Brydeklub - klubben, der opdagede det store talent.
Svære vilkår i finalen
Den 20-årige med tjetjensk herkomst blæste konkurrencen af banen i kampene op til finalen, men i den sidste strækning måtte han se sig slået af den regerende verdensmester og hjemmebanefavoritten, 31-årige Zurab Datunashvili, der kæmpede foran et udsolgt serbisk hjemmepublikum. Svære - hvis ikke umulige - vilkår for hvilken som helst bryder, for slet ikke at nævne en 20-årig.
- Denne gang blev det kun til sølv, men jeg har forhåbentligt mange år i mig endnu, men jeg ville gerne have slået ham. Men det må blive næste gang. Nu må vi se, om jeg møder ham et andet sted end Serbien, og så må vi se, hvordan det går, siger han.
Bryderen tilføjer i øvrigt, at hans sværeste modstander var den iranske Abolazal Chobani.
Turpal Bisultanov var blandt de alleryngste til turneringen i Beograd, og endnu engang fik han vist, hvor stort et talent indenfor sporten, den unge bryder er.
Meget af det krediterer han sin træning, men også rammerne i Nykøbing har haft stor effekt på tilværelsen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst