Tillidsmand: Grænsekontrol handler om signaler

Foto: Arkivfoto

Fællestillidsmand for Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er tilfreds med måden som den nye grænsekontrol skal fungere på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kaj Rasmussen, der er fællestillidsmand for politifolkene på Sydsjælland og Lolland-Falster, siger, at den nye midlertidige grænsekontrol mest handler om signaler.

-Man vil gerne vise, at man gør noget, siger han.

På vegne af sine medlemmer er han tilfreds med den måde, som den nye midlertidige kontrol skal virke på.

-Det er bedre end ventet. Vi har været meget belastet i 2015 af blandt andet terrorberedskabet, og en kontrol i stort omfang ville have belastet os endnu mere, siger Kaj Rasmussen.