Både Nykøbing F. Travbane og Kræftens Bekæmpelse har indgået partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune som del i at få sponsoraterne. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Sponsorat på 50.000 kroner til travbanen og 25.000 kroner til Stafet for livet.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg havde pengepungen fremme til både hesteløb og stafet, da de i sidste uge holdt udvalgsmøde.
Økonomiudvalget skulle på mødet tage stilling til en sponsoraftale med Nykøbing F. Travbane og med Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med det årligt tilbagevendende Stafet for livet.
Beslutning på mødet var at give et sponsorat på 50.000 kroner til travbanen og 25.000 kroner til Stafet for livet.
Nykøbing F. Travbane søgte et sponsorat til at kunne holde det årlige Harald Lunds mindeløb. Løbet er det største på året med deltagelse af landets bedste heste.
Løbet holdes søndag 21. juli, og travbanen forventer, at løbet kan tiltrække 2-3.000 tilskuere, både lokale, men også danske og udenlandske turister.
Annonce
Udover Harald Lunds mindeløb har travbanen cirka 18 løb i 2019, hvor man forventer omkring 5-6.000 besøgende.
Travbanen har udover det nuværende sponsorat i år også fået bevilliget 20.000 kroner fra kommunen til fremstilling af skilt, trykning af brochurer og præmiebeløb til travbanens årlige fødselsdagsarrangement.
Stafet for livet Nykøbing F. er en 24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen, og er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, ligesom stafetten giver håb til dem, der kæmper. Stafet for livet er et arrangement under Kræftens Bekæmpelse. Eventuelt overskud fra arrangementet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse til brug for organisations daglige indsats inden for forskning og patientstøtte.
I 2018 deltog op mod 1.200 personer i stafetten, som deltagere og som fightere. Til den efterfølgende lysceremoni lørdag aften deltog op mod 900 personer. Sidste år fik Kræftens Bekæmpelse og Stafet for livet Nykøbing F. også et sponsorat på 25.000 kroner.
Der er til begge modtagere af sponsoraterne givet den betingelse, at Guldborgsund Kommune blandt andet nævnes med logo og navn i forbindelse med de events, der er givet sponsorpenge til.
Sidste år deltog 1.200 i Stafet for livet. Foto: Claus Hansen/arkivClaus Hansen/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned