Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance
Turpal Bisultanov i kamp ved det seneste OL-kvalfikationsstævne i Baku, hvor det ikke lykkedes at slippe igennem nåleøjet. Foto: Privat
Privat
Bryderne Turpal Bisultanov og Oliver Marco Krüger, BK Thor har det sidste OL-skud i bøssen i dag, når de skal på madrassen ved kvalifikationsstævnet i Istanbul.
Opdateret kl. 18:35
Turpal Bisultanov har i dag muligheden for at kvalificere sig til OL i Paris. Men det kræver en stor indsats ved dagens kvalifikationsstævne i Istanbul, hvor han skal i finalen eller vinde kampen om tredjepladsen.
Første indledende kamp i 87-kiloklassen står mod østrigske Lukas Staudacher med start omkring kl. 10:00 dansk tid, og vi opdaterer her på siden, så snart der er nyt fra Istanbul.
Turpal Bisultatov vinder sin første kamp ved OL-kvalifikationen med overbevisende 9-0 over sin østrigske modstander.
Også anden kamp gik Turpal Bisultanovs vej. Han slog litauiske Martynas Nemsevecius 9-0 efter en overbevisende indsats.
Det blev en gyser i kvartfinalen i Istanbul, da Turpal Bisultanov vandt med 3-2 over kroatiske Ivan Huklek.
I første periode kom Turpal foran ved at dømme kroaten passivt. Det lykkedes dog ikke at få scoret point i partére, så første periode sluttede afgjort 1-1. Herefter fik kroaten skubbet Turpal ud af ringen og scoret et enkelt point til stillingen 2-1 til Huklek.
- Turpal var under pres, men planen var at score tidligt i anden periode, og med en flyvende mare bragte Turpal sig foran med 3-2, og de sidste to minutter skulle føringen forsvares hjem, og det blev den efter en fantastisk fighterindsats, lyder det det fra sportschef i Dansk Brydeforbund Thor Hyllegaard, der er med ved stævnet i Istanbul.
I semifinalen mod russeren Kiryl Maskevich, der stiller op under neutralt flag, og inden stævnet var favorit til at tage en af OL-pladserne, lykkedes det desværre ikke for Turpal, der tabte kampen med 5-2.
Alt håb er dog ikke ovre. Der er stadig en mulighed for at kvalificere sig til OL, som bedste tre´er i morgen, hvor Turpal skal møde den anden tabende semifinalist.
BK Thors Oliver Marco Krüger taber 3-0 georgiske Iuri Lomadze i hans første kamp. Den danske delegation er voldsomt utilfredse med, at georgieren ikke blev dømt passiv, og det fik afgørende betydning for kampen.
Oliver Marco Krüger er nu afhængig af om georgieren kommer i finalen senere. Sker det træder Thor-bryderen ind i turneringen igen og har mulighed for at bryde om tredjepladsen, der giver en OL-kval.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst