VANDSKADE LUKKER FORSAMLINGSHUS I FLERE MÅNEDER
Sådan så det ud, umiddelbart efter vandskaden var opdaget. Det kunne i øvrigt være gået endnu værre. Formanden havde et ærinde i huset, så vandudslippet har "kun" stået på cirka seks timer. Foto: Jacob Christiansen
Privatfoto
Skader mere omfattende end først antaget. Men Errindlev Forsamlingshus bliver valgsted 1. november - og lukker så for renovering.
ERRINDLEV: Borgerne i Errindlev-området kan afgive deres stemme til folketingsvalget 1. november i det lokale forsamlingshus.
Men det bliver så også det sidste arrangement i huset i en længere periode.
For to uger siden blev huset ramt af en vandskade i køkkenet.
I første omgang håbede og troede man, at huset stadig kunne være funktionsdygtigt, mens skaderne blev udbedret.
Men nu har det vist sig, at problemerne er omfattende.
- Vi har haft eksperterne til at se på huset, og facit er, at alle gulve skal op. Der er også fugtskader ind under både den lille og den store sal, konstaterer husets formand Jacob Christiansen.
- Vi har grønt lys til at afvikle valget. Skaderne bliver ikke værre, end de allerede er. Men så lukker vi altså. Formentlig to til tre måneder. Det er selvfølgelig meget beklageligt, og vi er kede af det for dem, der må aflyse arrangementer. Det gælder både fester og faste brugere. Vi krydser bare fingre for, at alle vender tilbage. Der er brug for opbakningen, hvis vi fortsat skal have et forsamlingshus i vores by, tilføjer han.
Nye møbler
Forsamlingshuset fik nye gulve i salene for to år siden. Dem er der altså fugtskader i nu.
I sommer fik huset også nyt inventar for cirka 100.000 kroner. Møblerne har til gengæld klaret sig uskadte.
Vi er kede af det for dem, der må aflyse arrangementer. Både fester og faste brugere.
Jacob Christiansen, formand Errindlev Forsamlingshus
Der er ikke noget endeligt overblik over, hvad reparationerne efter vandskaden vil koste.
Men et overslag lyder på i hvert fald 500.000 kroner.
Forsamlingshuset er forsikret og får dækket langt hovedparten af den uforudsete udgift.
Men der er også en selvrisiko, som huset selv skal udrede.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned