Vil uddanne fængselsbetjente lokalt
Med så stor en arbejdsplads som Storstrøm Fængsel, vil det være nærliggende, at have en uddannelse som fængselsbetjent tæt på. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Borgmestrene i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner kæmper for at få placeret uddannelsessted til fængselsbetjente i Nykøbing.
Regeringen skal i år forhandle en ny flerårig aftale for Kriminalforsorgens økonomi. I den forbindelse har borgmestrene i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg sendt en henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup, hvori de foreslår, at uddannelsen til fængselsbetjent, som nu findes ved Birkerød og Horsens, udvides med en tredje placering i Nykøbing.
- Vi har gennem en årrække ønsket, at uddannelsen skulle placere sig her, og nu håber jeg virkelig, at det lykkes, siger borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder (G).
Uddannelsen SOSU Nykøbing F. har allerede meldt sig klar til at tage imod den nye uddannelse og har faciliteter og undervisere med kompetencer inden for flere fagområder, der matcher fængselsbetjentuddannelsen, skriver de tre borgmestre.
I henvendelsen til justitsministeren peges på, at et nyt uddannelsessted vil løse to problemstillinger - mangel på fængselsbetjente og tilbud om uddannelse for gruppen af ledige over 25 år med en kortere uddannelse lokalt.
- I vores kommuner har vi ledige, der vil kunne matche de krav, der stilles for at blive optaget på uddannelsen. Udfordringen er dog, at mange af dem er mindre mobile, da de er etableret med familie og ikke har mulighed for at køre til Birkerød eller Møgelkær i flere uger ad gangen, men sagtens kan tage turen til Nykøbing. Etableringen af uddannelsen vil på den måde også have stor betydning lokalt, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S).
Fængselsforbundet har arbejdet 10 forslag til at styrke fængselsbetjentuddannelsen og peger selv på, at placeringen af de eksisterende uddannelser kan være et problem, skriver de tre borgmestre i deres henvendelse til justiministeren.
- Vi ser en placering midt i vores geografi, som et virkelig godt supplement til de uddannelsessteder i Danmark, der allerede er etableret. Derudover ligger Storstrøms Fængslet placeret på Nordfalster og vil kunne blive en tæt medspiller i uddannelsen og hos de studerende siger borgmester i Vordingborg Kommune Michael Smed.
Uddannelsen varer tre år, og der modtages dels SU, dels løn under uddannelsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie