VIRKSOMHEDER ER KLAR TIL AT BYDE IND MED TEKNISKE LØSNINGER I TUNNELEN
CS Vagt i Maribo havde en stand ved Fehmarn Link Business Conference. Her er det afdelingsleder Kresten Nielsen (til venstre) og kundeudvikler Henrik Thrige. Foto: Denny Michael JakobsenDenny Michael Jakobsen
For at få teknikken til at spille i Femern-tunnelen har Femern System Contractors brug for danske underleverandører. Virksomhederne er mere end klar til at byde sig til.
Et af formålene med Fehmarn Link Business Conference, som forleden blev afviklet i Rødbyhavn Sportshal, var at netværke og finde nye forretningsforbindelser. Det blev der i stor udstrækning gjort.
Ved årets konference tiltrak særligt TEM-kontrakten, som Femern A/S har indgået med det spanske konsortium Sice-Cobra, sig opmærksomhed fra de fremmødte virksomheder.
TEM-kontrakten omfatter den elektriske og mekaniske indmad i tunnelen, heriblandt udluftning, belysning, instrumenterings- og automatiseringsprocesser og sikkerhedssystemer og har en værdi på mellem fire og fem milliarder kroner.
Repræsentanter fra Sice-Cobra, som under udførelsen af TEM-kontrakten kalder sig Femern System Contractors, var til stede, og de var ombejlede.
Division Manager hos Cobra, José Manuel Olivares Villafranca, fortalte fra scenen, at virksomheder allerede nu er klar til at byde ind med idéer og introducere deres teknologiske løsninger, selv om designfasen først begynder i januar 2023.
Annonce
Da han gik ned fra scenen, var der mange, som gerne ville have en snak med ham og de andre repræsentanter om mulighederne for at blive underleverandør på projektet.
CS Vagt byder sig til
Blandt de virksomheder, som deltog med en stand ved konferencen, var CS Vagt i Maribo.
- Vi ser en rimelig god mulighed, fordi vi i forvejen leverer brand- og sikkerhedsudstyr til FLC. Vi har allerede været i dialog med dem på forhånd, men vi kommer også til at tale med dem i dag eller i morgen, så vi satser selvfølgelig på, at vi skal levere, hvad de skal bruge af brand- og sikkerhedsudstyr, sagde Henrik Thrige, kundeudvikler hos CS Vagt.
Vi satser selvfølgelig på, at vi skal levere, hvad de skal bruge af brand- og sikkerhedsudstyr.
Henrik Thrige, kundeudvikler, CS Vagt
Med i morgen mente han, at erhvervsnetværket FB Suppliers dagen efter holdt medlemsevent, hvor Femern System Contractors også deltog.
CS Vagt leverer alt inden for både vagt, sikkerhed, tyveri og også brand og redning som brandslukkere, redningsudstyr og førstehjælpskurser.
- Vi har også noget specielt brandalarmeringsudstyr, som hedder WES, som bruges udelukkende på byggepladser, og som vi er de eneste, der leverer. Ude i verden bliver det brugt på atomkraftværker, fordi det er så driftsikkert. Lige præcis i en tunnel skal de også bruge sådan noget, siger Henrik Thrige.
CS Vagt ved fra deres kontrakt med FLC, hvor stor en betydning, det har for en lokal virksomhed.
- Det, at vi havde en kontrakt med FLC fra start af, har haft stor betydning for vores firma. Det har gjort, at vi har kunnet udvide med hele det sortiment, vi har i dag. Det betyder også, at vi kommer til at være der i mange år, også efter fabrikken er færdig, fordi det udstyr, vi har leveret, skal serviceres, siger Henrik Thrige.
Forretningsudvikler Henrik Jacobsen (tv.) og salgschef Steen Skaarup fra IHM P/S håber at komme i betragtning som underleverandør til Femern System Contractors. Foto: Denny Michael JakobsenDenny Michael Jakobsen
Kontrolrumsløsninger
Annonce
Et andet firma, som var til stede på konferencen, var IHM P/S fra Søborg, som leverer specialtilpassede alarm- og kommunikationssystemer.
- Vi laver kontrolrumsløsninger med en god kommunikationsplatform, som kan anvendes af beredskaberne i tilspidsede situationer. Det har vi også leveret til for eksempel Storebæltsforbindelsen. De har en kommandocentral, som er forbundet med beredskaberne, politi og præhospitaler, hvis der skulle ske ulykker på broen, siger Steen Skaarup, salgschef for IHM i Søborg.
- Vi tænker, at der på Femern-projektet skal være noget lignende. Når man går i drift, skal der være en form for kontrolcentral, som er klar til de beredskaber, som skal være involveret i en eventuel hændelse i tunnelen. Vi skal have et overblik over, hvad det er, de måske har brug for, som vi mestrer, fortsætter Steen Skaarup.
I juni 2023 vil Femern System Contractors udbyde de opgaver, der er brug for hjælp til, og det kan både være større og mindre installationsopgaver.
Seneste artikler
Snart åbner lagersalg på Falster
Johnny skrev OL-sang og løb maraton med guitaren: - Det her er mit livs største projekt
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede "Pernille fra Væggerløse" op
Børn skal ikke pakkes ind i vat: I denne børnehave møder de verden, som verden er
Tricktyve udgav sig for at være fra Kræftens Bekæmpelse
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Ledelse på skole er væk
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Kommune melder ulovligt hotel til politiet: Fortsatte efter påbud