- Der er ingen tvivl om, at de erfaringer, man får med herfra, er et attraktivt kort på arbejdsmarkedet, siger Charlotte Lie Steen, som har det overordnede ansvar for alle lærlinge på Femern-projektet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Med en elevplads på Femern-projektet gør man sig attraktiv på fremtidens arbejdsmarked, lyder det fra lærlingekoordinator Charlotte Lie Steen.
FEMERN BÆLT: FLC har lige nu 64 fuldtidsansatte elever, og antallet stiger i takt med, at projektet skrider frem.
- Blandt vores elever har vi såvel helt unge mennesker som voksenlærlinge, herunder folk, der har arbejdet som ufaglærte, og som nu har besluttet at tage en erhvervsuddannelse. Uanset deres alder og fag, så er vores elever og lærlinge fremtidens råstof, som der helt sikkert bliver rift om på arbejdsmarkedet, når de er udlærte.
Sådan siger Charlotte Lie Steen, som har det overordnede ansvar for alle lærlinge på projektet.
Mange af lærlingene kommer fra lokalområdet, men kommer man langvejs fra, har man mulighed for at bo i tunnelbyen FLC Village, hvor man får eget værelse og bor på en etage udelukkende for elever og lærlinge.
FLC skal uddanne 470 årsværk i løbet af Femern-projektet. Hvert årsværk svarer til 1.924 timer, og de fleste lærlinge- eller elevuddannelser varer fra 2 til 4,5 år.
Annonce
FLC
Femern Link Contractors (FLC) er et entreprenørkonsortium, der har hovedentreprisen på Femern Bælt-tunnelen.
Konsortiet skal opføre sænketunnellen og står desuden bag opførslen af tunnelfabrikken, der skal støbe betonelementerne.
FLC skal desuden lave ramper og portaler i Rødbyhavn og Puttgarden. Portalerne forbinder motorvej og jernbane på landjorden med sænketunnellen.
Lige nu er der lærlinge og elever på projektet fra 12 forskellige erhvervsuddannelser, herunder kontorelever med speciale i administration, procesoperatører, elektrikere, tekniske designere, lager- og logistikelever og bygnings– og anlægsstruktører.
- Vi har danmarkshistoriens største lærlingeklausul, og investeringen i de hundredvis af lærlinge kommer både samfundet, Femern-projektet og selvfølgelig den enkelte elev eller lærling til gode. Der er ingen tvivl om, at de erfaringer, man får med herfra, er et attraktivt kort på arbejdsmarkedet, siger Charlotte Lie Steen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned