Som et tog, der buldrer af sted uden stop mod endestationen, kører det på skinner for B. Frem i DS, hvor de hvide efter sæsonpremieresejr på 2-0 over Næsby nu er alene i spidsen af rækken. Næstved tabte overraskende, og B. Frem huggede til som en slange og satte sig på tronen. Marienlyst kan dog true B. Frem, hvis de får point i Ringsted (udsat kamp), men det kan ikke ødelægge nattesøvnen hos cheftræner Nordstrøm og co.
B. Frem havde besøg af over 300 tilskuere i fremragende vejr, og topholdet fik overtaget, da altid farlige Martin Lohse slog til et minut før pausen. Han satte panden til et perfekt indlæg fra Benjamin Rasmussen, og den duo var ren gift for Næsby. De gentog nemlig kunststykket et minut efter pausen, og så var lollikkerne på 2-0. Den føring slap de hvide aldrig og kørte sejren hjem med en veloplagt Jakob Krag i målet. Han var debutant ligesom Andes Hæsling, Kristoffer Lenvig, Jens Kristian Klitgaard og Michael Pedersen, og det var soleklart, at truppen med den markante tilgang er meget "bredere" end i første halvdel af sæsonen.
Det var en solid indsats, der gav tre point og den syvende sejr i træk på hjemmebane, hvor målscoren er 32-10. På lørdag skal B. Frem på langfart, når FC Sydvest fra Sønderjylland siger goddag til topholdet og tørster efter revanche. De kom godt fra start med en sejr på 5-2 ude over Fjordager, og det er en opgave, hvor alle kræfter skal sættes ind. B. Frem har igen Nikolaj Lohse og Henrik Gauhl Petersen til rådighed, medens Kristoffer Lenvig er ude med karantæne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned