Beboere får ret: Det er ulovligt
Der bygges på livet løs på Sognefogedvænget. 84 lejligheder rives ned og der opføres 41 rækkehuse. Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Ankestyrelsen har været mere end tre år om at afgøre, at det var i strid med loven, da Lolland Kommune stillede modkrav til lånegaranti til byggeri på Sognefogedvænget.
Det var i strid med loven, da Lolland Kommune stillede betingelser til gengæld for at garantere et lån til at bygge nye boliger på Sognefogedvænget - også kendt som Laredo.
Afgørelsen har været mere end tre år undervejs, hvilket Ankestyrelsen da også beklager.
Særlige betingelser
Et flertal i byrådet mente, at der skulle stilles særlige udlejningskrav som betingelse for lån til renovering af almene boliger på Sognefogedvænget. Kravet var blandt andet, at beboerne ikke var garanteret, at de efter genhusning, havde krav på at flytte tilbage til de nyopførte rækkehuse på Sognefogedvænget, når deres lejligheder var revet ned.
Sagen om Sognefogedvænget
- Sagen begyndte, da beboerne i beboerforeningen Sognefogedvænget i Rødbyhavn ville renovere deres boliger med penge fra Landsbyggefonden.
- I 2020 godkendte Lolland Byråd derfor en ansøgning om støtte fra Landsbyggefonden til renovering. Men samtidig opstod en konflikt. Et politisk flertal i byrådet ville have indflydelse på, hvem der skulle kunne flytte ind igen efter renoveringen. Det skulle ske ved at benytte såkaldt 100 procent fleksible udlejningsregler. Det afviste beboerne, fordi det ville betyde, at særligt socialt udsatte i Sognefogedvænget ikke ville kunne blive i beboerforeningen. Desuden mente beboerne, at kommunens krav var ulovligt. Sagen endte i Ankestyrelsen.
- De første beboere kunne i april flytte ind i de nye boliger.
For at kunne komme i gang med renoveringen indgik beboerne i 2022 en aftale med Lolland Kommune, som indebar, at alle beboere i lejligheder i stueetagen på permanente kontrakter må blive efter renoveringen, mens ingen beboere i lejligheder på førstesal må blive. Når aftalen blev udformet sådan, skyldes det, at lejlighederne på førstesalen blev nedlagt, og at der derfor ikke er noget at flytte tilbage til.
Byrådet har to måneder til at svare på, hvad de mener om Ankestyrelsens afgørelse.
Fra artiklen
84 blev til 41
I den forbindelse blev det bestemt at halvere antallet af boliger fra 84 til 41, og så ville Lolland Kommune til gengæld for lånet have fleksibel udlejning og permanent genhusning.
Men så begyndte balladen. Kravet blev kritiseret af flere lokalpolitikere og beboerne, og sagen endte hos Ankestyrelsen.
Læs også: Stor milepæl: Jytte er en af de første i omdiskuterede nye boliger
Kommunens formål med at stille betingelser er, at tilflyttere efter renoveringen skal prioriteres.
Blandt andet skal borgere tilgodeses, hvis de har tilknytning til arbejdsmarkedet og unge under uddannelse. I praksis betyder det, at beboere i Laredo ikke skulle have førsteret til at vende tilbage til de resterende boliger.
Skal svare igen
De første beboere fik udleveret deres nøgle til de nye rækkehuse i begyndelsen af april. Ud af de 41 nye lejemål bliver 26 tilbudt tidligere Laredo-beboere, mens 15 lejemål bliver tilbudt andre interesserede.
En af dem, der flyttede ind, var Jytte Kristensen. Se videoen, hvor hun viser rundt i sin nye bolig herunder ...
Byrådet har to måneder til at svare på, hvad de mener om Ankestyrelsens afgørelse.
Kommunaldirektør Thomas Knudsen vil ikke udtale sig om Ankestyrelsens afgørelse, før sagen er behandlet i byrådet.
