Først meldte han sig ud af SF i Rødby, men da Flemming Bonne Hansen blev valgt til Folketinget og derfor skal forlade byrådet, meldte Jan Kjær sig ind i SF igen.
Jan Kjær er nemlig suppleant for Flemming Bonne Hansen i byrådet i Lolland Kommune, og da suppleanterne efter Bonnes suppleant ikke ligefrem står i kø, var det ved at være svært for SF at finde en anden erstatning for Flemming Bonne Hansen i byrådet.
Men ifølge DR P4 Sjælland, så har Jan Kjær i går atter meldt sig under SF'ernes faner - men i Nakskov og ikke iRødby, hvor han tidligere var medlem. Jan Kjær meldte sig ud af partiet efter uenighed med partibestyrelsen i Rødby - og netop denne uenighed er årsagen til, at han nu melder sig ind i Nakskov, fortæller DR Sjælland.
Indmeldelsen skete først, da det stod klart, at Flemming Bonne Hansen kunne blive tvunget til at forlade byrådet, fordi SF ikke tillader, at man sidder både i Folketinget og byrådet. Jan Kjær afviser dog overfor DR Sjælland, at hans indmeldelse har noget at gøre med udsigten til at få en byrådstaburet i Lolland Kommune.
- Jeg havde nok meldt mig ind i SF igen på et tidspunkt, siger han.
SF i Nakskov har dog ikke umiddelbart taget imod den genkomne suppleant med åbne arme. Ifølge DR Sjælland afgør partibestyrelsen i Nakskov først i løbet af weekenden, om Jan Kjær kan godkendes som medlem og overtage Flemming Bonne Hansens plads i byrådet.
Jakob Poulsen
jap@folketidende.dk
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie