Claus var rocker og afhængig af amfetamin: Overraskende forvandling reddede hans liv

Claus Jensen har undergået noget af en forandring, fra han var prøvemedlem i Hells Angels og anhængig af amfetamin, til han i dag er stoffri og har fået styr på sit liv.

Det var en fængselsdom for salg af narko og våbenbesiddelse, der så at sige reddede ham. Mens han afsonede sin dom, kom han på afvænning, og siden 2006 har han ikke rørt alkohol eller stoffer. Han har også lagt den kriminelle rocker-tilværelse bag sig.

Ikke nemt

Mens Lotte Jensens mand stadig var rodet ind i den kriminelle underverden, levede de hver sit liv. Men da Claus Jensen var stoffri og blev en del af Anonyme Narkomaner, så skete der noget banebrydende.

- Dér mødte jeg Gud, siger han.

Forholdet til hans hustru var svært for ikke at sige temmelig anstrengt.

- Kærligheden blev vakt igen... men det var ikke nemt, erkender Lotte Jensen.

Bander stadig

Hverken Lotte eller Claus Jensen kommer fra en religiøs baggrund, men parret blev en del af frikirken ImpactChurch i Roskilde, og her fandt de, hvad de ledte efter.

- Ligesom med rockere er der et fællesskab. I kirken har vi mødt et ældre par, som er en slags åndelig far og mor for os. De tager sig af os, siger Claus Jensen.

Han er kendt for at være meget kristen og bande meget. Noget af fortiden kan trods alt ikke slettes.

Hvad var der sket, hvis ikke du var blevet stoffri?

- Jeg var død. Det er jeg helt sikker på for når man har med rockere og våben at gøre, går det galt på et eller andet tidspunkt, siger Claus Jensen.

Det kristne Feriehotel

Landejendommen, som Claus og Lotte Jensen for et års tid siden er flyttet ind i, har fået en make-over af de helt store. På grunden var der bunker af skrammel, værkstedsbygningen var ved at skvatte sammen, og stuehuset var nedslidt og fyldt med ragelse.

Huset er sat i stand - det samme er værkstedsbygningen, som nu fungerer som kirkesal. Parret har mange planer for, hvad der skal ske på landejendommen.

Ingen reception

Der er ingen reception, sprød elevatormusik eller numre på dørene ind til værelserne.

Hotellet er mere ment som et sted, man kan søge hen, når man har brug for ikke blot tag over hovedet, men også et sted, hvor man bliver lyttet til, og hvor der er plads til gæstfrihed.

- Hvis en par cykelturister kommer forbi, får de selvfølgelig et værelse, siger 54-årige Claus Jensen.

Om ikke så længe flytter en mand med muslimsk baggrund ind i en periode. Hvor længe han har brug for husly, ved ingen.

- Folk skal kunne bo her i kortere eller længere tid - uanset, om de kan betale eller ej. Kommer der nogen, der intet har, er de også velkomne, siger han.