Sofie Larsen og Naimi Ziabell der begge har deres egne heste med, pusler her Dia, en af skolens egne heste. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Selvom 25 elever er coronaramt, fylder det ikke på lokal efterskole.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
HALSTED Skituren er rykket, og elever er hjemsendt med corona opdaget ved en af skolens regelmæssige superviserede selvtest. Alligevel får corona ikke lov at fylde i hverdagen på Halstedhus Efterskole.
- Som skole er vi ikke så corona-forskrækkede. Det er synd for de elever, der tester positiv. Måske mest synd, når en roomie er positiv, og hele værelset bliver sendt hjem, mener forstander Ulrik Murel. Onsdag i sidste uge var det elever fra et sekspersoners værelse, der måtte rejse hjem og vente på test fra fjerde- og sjettedagen. Fredag testede endnu en elev positiv.
Men det er billigt sluppet, mener Ulrik Murel, der godt kunne ønske sig, at de unge snart kunne få det tredje stik.
- Så behøvede vi ikke sende værelseskammeraterne hjem. Så kunne vi selvisolere og teste dem på fjerde og sjette dag, siger han.
Ellers synes han ikke, at det præger efterskolens hverdag. Helheden er, som den plejer at være. Han er dog klar over, at der kan ske noget i morgen.
Annonce
- Vi tester igen søndag, og de elever, der er hjemme i weekenden, har fået testkit med hjem, så vi håber, vi får bugt med det, siger han.
De forskellige faglinjer på skolen har oplevet, at planlagte ture og arrangementer er blevet aflyst.
- Ridepigerne skulle have været til stævne, danserne skulle have set en forestilling, og esportsdrengene skulle have været til et event, men hverdagen kører fint, siger Ulrik Murel.
Han havde frygtet lidt, at skolens medarbejdere ville blive ramt, blandt andet med smittede børn, men her er Halstedhus indtil videre ikke ramt. Kun en lærer har haft corona.
Årets skitur var planlagt i denne uge i Østrig, men det er ikke en mulighed. Østrig forlanger nemlig, at alle over 15 år skal være vaccineret med tredje stik. Og det er de unge på efterskolen ikke.
- Vi har i stedet flyttet skituren til Sverige i uge 12. Skituren er en vigtig ting for fællesskabet, siger han.
Et af skolens store linjefag er ridelinjen. Skolen har 17 heste, og så har 23 af eleverne på linjen deres egne heste med.
At hestene er tilfredse med, at eleverne er vendt tilbage, var tydeligt at se og høre, da Folketidende var på besøg. Så længe forstander, fotograf og journalist stod og talte sammen, mens vi ventede på eleverne, gumlede hestene roligt i deres bokse. Så snart de første elever kom ind i stalden, begyndte hestene at røre på sig og stikke hovederne frem efter godbidder og klap, hvilket de fik.
Blandt eleverne fra e-sportslinjen er der ingen uro at spore.
- Jeg frygter ikke testene. Jeg tager det, som det kommer, siger Marcus Skibsted Thomsen.
Annonce
Ina Møller er derimod lidt mere usikker. Hendes bedste kammerat er netop blevet sendt hjem med corona.
- Jeg er lidt bange for, at vi alle bliver sendt hjem igen, siger hun.
Forstander Ulrik Murel synes, det er synd for de elever, der bliver sendt hjem, men er ellers ikke så corona-forskrækket. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Drengene på e-sportslinjen skulle have været til et event i næste uge. Det blev aflyst, men lærerne finder et nyt. Her Oliver Hemmingsen Jensen fra Næstved i forgrunden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
På Halstedhus Efterskole er der masser af heste. 23 er elevernes, og 17 er skolens egne. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Årets 10. klasses oso-projekter blev lavet hjemmefra med virtuel vejledning og fremlagt på skolen i denne uge. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Så snart hestene hører eleverne komme ind i stalden, begynder de at flytte på sig. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Drengene her er ikke så bekymrede. - Vi tager det, som det kommer, var holdningen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Camille Katrine Steenfeldt og Ina Møller er i gang med at finde efterskolerytmen igen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Amalie Frimann, Andrea Thomsen og Ida Hovmand i gang med gruppearbejde. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Hestene nyder, at eleverne er tilbage igen. Under den hvide kasket gemmer Mathilde Hammer sig. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En af de daglige pligter for eleverne på ridelinjen er at hente hestene ind fra folden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En af de daglige pligter for eleverne på ridelinjen er at hente hestene ind fra folden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen
Medie: Lollik savnet efter kæntring