Selv om december er både våd og kold, er der stor risiko for ildebrande på grund af levende lys og fyrværkeri.
Langt de fleste danskere kan se frem til at fejre jul og nytår i festligt lag med venner og familie, men statistikken taler sit tydelige sprog – hvert år får mange ødelagt juleferien af brandulykker.
Hos forsikringsselskabet Topdanmark mærker man tydeligt, at december er en særlig farlig måned, når det kommer til ildebrande.
Flest brandskader
- December og begyndelsen af januar er en af de perioder på året, hvor vi får flest brandskader, og det har utvivlsomt meget med jul og nytår at gøre, siger Anne Krastrup fra Topdanmarks butik i Nykøbing F.
I december får Topdanmark typisk i omegnen af 800 anmeldelser om brandskader i private hjem, og det er dobbelt så mange som i en normal måned. Især juledekorationerne er skyld i mange brandulykker.
- Folk har en tendens til at glemme at slukke juledekorationen. Og jo senere på måneden, desto værre. Så er lysene brændt langt ned, og granen er tør, og så går det altså lynhurtigt, når først ilden får fat. Enten går det helt galt, så alt står i lys lue, eller også giver det brandskader på borde og stole, siger Anne Krastrup.
De store syndere
Juleaften og nytårsaften de helt store syndere Ikke overraskende er det på årets to største festdage, at de fleste brandskader sker. Siden 2003 har Topdanmark registreret ca. 50 brande årligt på juleaftensdag. Det er markant flere skader end gennemsnittet.
Den absolut største synder er imidlertid nytårsaften. Her registrerer Topdanmark typisk en 10-dobling i antallet af anmeldelser. Og selvom skaderne ofte opstår som følge af hændelige uheld, kan man alligevel tage sine forholdsregler.
Levende lys under opsyn
- Juleaften skal man sørge for at have de levende lys under opsyn hele tiden, og hvis du ikke har en ildslukker, så hav en balje vand parat for en sikkerheds skyld. Og til nytår skal man selvfølgelig følge brugsanvisningen på fyrværkeriet – også selvom det bare er bordbomber, lyder rådet fra Anne Krastrup.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned