BILLEDSERIE: Børn og unge fra udsatte boligområder på museumsvisit.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Palle fik stukket sit øje ud, der blev hentet sild på Island og trukket høns ned, da en gruppe unge fremtidige kulturambassadører besøgte frilandsmuseet tirsdag.
Besøget var en del af de unges uddannelse til kulturambassadører i et projekt, der er kommet i stand mellem Museum Lolland-Falster og helhedsplanerne i de udsatte boligområder i Nykøbing, Maribo og Nakskov.
Børnene var i alderen fra 0 til 17 år, og mange af deres forældre var i dagens anledning taget med på museum.
- Det er rigtig fint. Så får de også ejerskab. Og det er godt at kende til historien: hvad landet er kommet af, og hvorfor vi har det sådan, som vi har det, siger Trine Rasmussen fra helhedsplanen i Nykøbing.
Både børn og voksne spurgte interesseret ind til de gamle bondehuse, og den tid i Danmarkshistorien de repræsenterede.
Annonce
- Jeg havde en mor, der sagde, at de små huse mindede hende om sin barndom i Tyrkiet. På den måde får vi bygget bro, siger Odd Pærremand fra helhedsplanen i Nakskov.
Både børn og voksne gik til de mange gamle lege med krum hals. Palle fik stukket sit øje ud - det vil sige, at en pæl blev væltet med en pind, Island fik hentet sine sild - ved en slags bondetidens svar på fitnessøvelsen planken, og stylteræset blev vundet under stor jubel, trods flere tyvstarter.
- Museer er ikke nødvendigvis kedelige. Det kommer an på, om man er interesseret, sagde Erfan Sarvari på 14 år fra Nykøbing, da hans ræs mod Dia Arsalan på 12 år var ovre.
Drengene var vældigt tilfredse med museumsbesøget.
- Det er spændende. Man kan lave mange ting og få meget ny viden. Og når man så kommer tilbage til klassen, så er man lidt foran. Det er helt klart sjovere end en Ipad, var Dias vurdering.
De glæder sig begge til, at de kan være kulturambassadører og fortælle andre børn og unge om alt det, man kan opleve på deres Lolland-Falster.
I alt deltog lidt flere end 100 fra de tre boligområder i dagens program. Børnene skal nu fortsætte legen hjemme, for til september er der OL, og så bliver det blodig alvor, når der skal dystes i både rive høns ned, hesteskokast, tovtræk og alt det andet.
- Så gælder det æren.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Museumsinspektør Anne-Lotte Mathiesen måtte hjælpe, da der var liiige lovligt langt til Island efter sild. Legen minder om den moderne fitnessøvelse "planken". Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Legen her handler om at rejse hinanden op ved gensidig støtte. Men det er svært, når man kluk-ler samtidig Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
I "rive høns ned" skal kludene hives ned fra pindene. Men det er svært, når grenen, man sidder på, er usikker. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Palle fik prikket øjet ud. Legen er en anderledes udgave af tovtrækning. Hver hiver i sin retning. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Dia og Erfan ræsede på stylter. Men der blev dømt tyvstart, og underlaget var blødt, så stylterne sank i. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Den lille "Prinsesse Toben" var kommet højt til vejrs, og så er det jo rart, at mor altid er klar med en støttende hånd. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik