Dum dag på marken: Kørte ulovligt rundt i personbil
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
En 26-årig mands møde med politiet udløste indtil flere sigtelser
En 26-årig mand havde en rigtig dårlig fredag morgen i Rødby, da politiet kom på sporet af ham efter en anmeldelse.
Da politiet fandt manden, viste det sig nemlig, at det var en god ide, at de fik fat i manden, for der var indtil flere forhold, de kunne sigte ham for efterfølgende.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
Fredag morgen modtog det lokale politi nemlig en anmeldelse om, at to biler kørte rundt på en mark med afgrøder lidt uden for Rødby, og derfor sendte politiet en patrulje af sted.
På Rødbyvej mødte betjentene et vogntog, hvor de pågældende biler befandt sig, og de blev stoppet.
Det viste sig at være en personbil, der trak en firehjulstrækker i en spændestrop. Der var dog ingen nummerplade på firehjulstrækkeren, og føreren selv viste sig heller ikke at være i besiddelse af et kørekort.
Samtidig fandt politipatruljen også 5,6 gram amfetamin og en foldekniv i bilen, og derfor fik den 26-årige mand stukket fire sigtelser i hænderne.
Kørsel uden førerret og for at køre et uindregistreret køretøj, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned