MARIBO: Den internationale skole i Maribo, der kunne åbne dørene for de første elever ved skolestarten i august sidste år, har det seneste skoleår har vokseværk. Der er tale om vokseværk i sådan en grad, at Lolland Kommunes Børne- og skoleudvalg på seneste udvalgsmøde derfor måtte drøfte muligheder for udvidelse af skolen.
- Det er en succes, der er blevet stor langt hurtigere, end vi havde turdet håbe på. Vi har stor søgning på skolen og flere og flere udenlandske familier, der kommer til området og arbejder. Og vi har danske børn, der står på venteliste, fortæller Thomas Østergaard, der er formand for Børne- og skoleudvalget.
Vi vil være frygteligt kede af, hvis vi skulle stå i en situation, hvor der flytter familier hertil, og vi så ikke har plads til deres børn.
Thomas Østergaard, formand for Børne- og skoleudvalget
Pr. maj måned i år har skolen 67 elever, men det tal stiger til 88 ved næste skoleår i august med en forventning om, at det tal kan stige til yderligere 96. Med så mange elever nærmer skolen sig grænsen på de 100 elever, man har plads til i de nuværende rammer.
- Hvis vi skulle have nogle panderynker, så er det lidt i forhold til, om vi kan følge med successen rent pladsmæssigt, og hvis den bliver større end de 100 elever, vi har fastlagt, er der også noget økonomi indblandet. Men er nødt til at sige, at det er problemer til den positive side. Og det er også fantastisk som politiker i Lolland Kommune, at man kan få lov til at slås med nogle positive udfordringer, fortæller Thomas Østergaard.
Blander målgrupper
Annonce
Skolen arbejder med et split på 40 procent danske elever og 60 procent udenlandske.
- Det er rigtigt vigtigt, at vi på den internationale skole får blandet de to målgrupper. Men vi har måttet sætte i bero at tage flere danske børn ind, fordi vi vil være sikker på, at kunne tage de udenlandske børn ind, som måtte komme med deres forældre til vores landsdel på grund af forældrenes arbejdssituation, fortæller Thomas Østergaard og uddyber:
- Vi synes det er vigtigt, at når der kommer nye udenlandske familier til vores landsdel, fordi far og mor skal arbejde i vores landsdel og måske endda ligefrem bosætter sig her, hvilket er en stor del, så er det også vigtigt, at vi har et skoletilbud. Til udlændinge er det Den internationale skole, vi har som tilbud til de her børn. Så vi vil være frygteligt kede af, hvis vi skulle stå i en situation, hvor der flytter familier hertil, og vi så ikke har plads til deres børn, fortæller Thomas Østergaard.
Ved den kommende skolestart i august forventer man på den internationale skole at have 96 elever, hvilket er meget tæt på nuværende elevloft på 100 elever. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Mulige løsninger
Da man i øjeblikket nærmer sig grænsen for, hvor mange elever, der er plads til på skolen, er man begyndt at tænke i mulige løsninger. De mulige løsninger vil man dog først have på plads på den anden side af sommerferien.
- Vi skal i hvert fald have kigget os om i forhold til, hvordan vi løser nogle kvadratmetermæssige problemer. Det har vi sat lidt i proces ved at sætte administrationen til at kigge på, om vi kan løse problemet der, hvor vi er i dag, eller skal vi ud og se på nye lokaliteter. Vi har ikke nået det 100 procent endnu, men vi kan godt se, hvad det bærer hen imod, fortæller Thomas Østergaard, og fortsætter:
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Den internationale skole skal flyttes fra Maribo. På den måde ligger den perfekt. Det er også et ønske fra de virksomheder, som ligger omkring Femern, at det bliver Maribo, fordi en del af forældrene er bosiddende omkring Midtlolland.
Egen SFO?
I forbindelse med snakken om udvidelse af skolen er det også med i planerne at lade Den internationale skole have sin egen SFO.
- Hvis der kommer mange elever til, selvfølgelig i den alder, hvor en SFO er relevant, som jo typisk er indskolingen, så er det med i overvejelserne, om vi skal have vores egen SFO. Men det er en del af en større proces. For kan vi så være der, hvor vi er, hvis vi også skal have SFO, fortæller Thomas Østergaard, og fortsætter:
Annonce
- Pt. går de ud til Blæsenborgskolen, og det går da, men der er jo et pænt stykke vej.
Seneste artikler
Træner før bronzebrag: - Jeg synes, det er på sin plads, de får en medalje
Lollands økonomiske alarm samler lokale MF’ere: Vil kræve akut hjælp fra Christiansborg
Lady Gaga fik stor bule: Poul mistænker en "forbandet plante"
Aktivist og lobbyist håber på store ændringer: Kan hæmme svineproduktion i Danmark
Annonce: Lokale Traditioner i Moderne Boligindretning
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Kunde angreb ansatte i supermarked
Dronningen aflyser brobesøg - her er afløseren
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab