Få jordforureninger renset op

LOLLAND For at få et indblik i, hvor hurtigt eller langsomt arbejdet med at rense op efter jordforurenede boliggrunde går i Lolland Kommune, har Folketidende fået Region Sjælland til at lave et udtræk af tallene for indsatsen i de sidste 10 år.

- Vi har kigget både på de indledende og videregående undersøgelser, da begge dele bidrager til at afklare risikoen ved boligen, og på det endelige tal for oprensningsindsatsen, påpeger Ane-Marie Westergaard, chef for Jordforurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland, som har lavet udtrækket.

En grundlæggende forudsætning i lov om forurenet jord er nemlig, at man tager indsatsen i en række trin, hvor risikoen vurderes, og hvor det afklares, om der kræves offentlig indsats eller ej, understreger hun.

Fire grunde oprenset

Ane-Marie Westergaard oplyser, at der i de sidste 10 år er gennemført 57 indledende undersøgelser af jordforurening på grunde, hvor der er en bolig.

Heraf er 43 udgået af kortlægningen, fordi det viste sig, at der enten ingen forurening var, eller at forureningen ikke udgjorde en risiko for at bo i boligen. Eller fordi boligdelen forsvandt fra ejendomme med blandet bolig og erhverv.

13 grunde med boliger er derimod kortlagt med behov for offentlig indsats, fordi forureningen udgjorde en risiko. En er endnu ikke afklaret.

Derudover er der gennemført seks videregående undersøgelser af jordforurening på grunde, hvor der er en bolig. Af disse seks er fire kortlagt med behov for offentlig indsats.

Endelig er fire jordforurenede boliggrunde i de sidste 10 år blevet renset op i Lolland Kommune.

- Disse kortlagte arealer er nu uden offentlig indsats, fortæller hun.

Det vil sige, at der ikke skal foretages yderligere fra regionernes side.

47 risikable boliger

Tallene på de sidste 10 års 57 indledende undersøgelser, seks videregående undersøgelser og fire gennemførte oprensninger skal ses i forhold til, at der i 2020 er i alt 441 boliggrunde i Lolland Kommune, som enten er forurenede eller under mistanke for at være det. Heraf 47, hvor forureningen er kortlagt V2, F2 og dermed udgør en risiko for sundheden at bebo.

Misforholdet mellem opgavens omfang og løsningen af den skyldes, som tidligere omtalt i artiklen "Mere jordforurening end ventet" bragt i Folketidende 18. september, både, at opgaven vokser og vokser på grund af stadig flere fund, men også, at de afsatte midler ikke rækker - og ikke på noget tidspunkt har gjort det.

- Det ligger derfor i lovgivningen, at vi ikke skal tage os af alt, at vi skal økonomisere med midlerne, siger Ane-Marie Westergaard.

Det betyder, ifølge Region Sjællands "Indsatsplan for fjordforureningsområdet 2020", at blandt andet ejendomme med bolig, børnehave eller offentlig legeplads skal prioriteres, og at der ved disse skal fokuseres på forureninger, der udgør den største risiko. Enten i form af kronisk effekt ved længerevarende eksponering eller i form af risiko for gasindsivning og eksplosion.

Det betyder også, at der ved forurening fra for eksempel olie ikke nødvendigvis bliver lavet indsatser, påpeger hun.

- Det kan for eksempel være, hvis en olieforurening et par meter nede i jorden ligger så langt fra huset, at det ikke kan påvirke indeklimaet, så laver vi ikke en indsats. For så kan man godt dyrke haven, og børnene kan lege på grunden, uden der sker noget.

Endelig bliver jordforurening kun renset delvist op.

- Vi renser ikke helt op, vi fjerner kontaktrisikoen, typisk ved at grave en halv meter af, så det bliver sikkert at lege og dyrke haven, siger hun.