Fælles gastro-event på småøerne
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Del af nyt samarbejde - Destination Æbleøerne.
FEJØ/FEMØ/ASKØ Tirsdag var især turismeaktørerne på fælles ø-hop-tur, hvor de besøgte Askø, Fejø og Femø, og onsdag blev der holdt konference på Pederstrup Bed and Breakfast, hvor 3Ø-turismestrategien blev behandlet.
Det handler om en fælles turismestrategi for Destination Æbleøerne, som øerne nu kalder sig, og om hvordan småøerne kan få mere ud af turismen, om hvordan man skaber destinationsudvikling på tværs af øerne, og om hvordan kommune, øer og destinationsselskab arbejder sammen om destinationsudvikling.
Askø, Fejø og Femø har sammen med en styregruppe igennem to år arbejdet på en fælles 3Ø-turismestrategi.
Der er givet støtte fra Gate 21, LAG Småøerne, Erhvervsfremmestyrelsen og Lolland Kommune.
Strategien er nu færdig, og den endelige rapport præsenteres på afslutningskonferencen med deltagelse af turismeaktører, politikere og embedsmænd fra kommunen, landspolitikere, de danske småøer, færgeselskab og beboerforeninger fra de tre øer, Visit Lolland-Falster og Gate 21, turismeaktører og konsulenten på projektet.
Projektleder Marie-Louise Friderichsen tog som turistchef for nogle år siden initiativ til at få lavet en lille fælles brochure for øerne. Her blev hun opmærksom på, at det var vigtigt for øerne at blive set som en fælles destination. Det ville give dem større synlighed med bedre mulighed for opbakning om projekter.
Projektets konsulent har været Johanne Bugge, som har styret processen, og der er nu fælles mål om - blandt andet - at gå efter flere turister i forår og efterår, at få øget turismeomsætningen samt antallet af turismeovernatninger.
Øerne har som konkret resultat fået en fælles hjemmeside. Der kommer digitale infoskærme på færgerne, nogle 3Ø-postkort, en spørgeskemaundersøgelse hos øernes turister, og planen er en fælles gastro-event i 2022.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie