FEJØ FORTSAT MED I HEAT OM AT BLIVE FRI-Ø

FEJØ: Fejø kan forsøge sig som fri-ø, hvis den bliver udvalgt.

Det har politikerne i Lolland Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg nu givet deres tilsagn til.

De har dog samtidig understreget, at godkendelsen ikke indebærer, at kommunen har forhåndsgodkendt at medfinansiere konkrete projekter.

Baggrunden er den nye landspolitiske forsøgsordning med frilandsbyer og fri-øer, hvor Fejø er blandt ansøgerne.

Fra 1. marts til 1. juni har landsbyer og småøer haft mulighed for at tilkendegive deres interesse for at blive en del af den ny forsøgsordning, og i alt 40 landsbyer og småøer fordelt over 28 kommuner søgte ordningen.

30 landsbyer og 9 småøer - deriblandt Fejø - prækvalificerede sig er gået videre til næste fase.

Her frem til december har Landdistrikternes Fællesråd hjulpet dem med at opkvalificere deres ansøgninger med assistance fra Sammenslutningen af Danske Småøer, og Landdistrikternes Fællesråd har nu modtaget i alt 25 interessetilkendegivelser. Fra 8 øer og 17 byer eller landsbyklynger, og nogle af dem får dermed mulighed for at blive en af de 10 endelige frilandsbyer og -øer.

Dispensation fra lovgivning

Forsøgsordningen er indgået på baggrund af den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” fra november 2021. Formålet er at afdække interessen fra landsbyer og øer i at få dispensation fra lovgivning, der på den ene eller anden måde hindrer udvikling på landet.

I starten af 2023 kommer Landdistrikternes Fællesråd med en anbefaling af ti landsbyer og småøer - samt en liste med alternativer - som skal behandles af aftaleparterne på Christiansborg. Såfremt der politisk er opbakning til forsøgsordningen, vil ordningen tidligst påbegyndes i januar 2024. Det er uafklaret, om der vil følge statsmidler med til forsøget.

Fejøforeningen ansøgte om at blive fri-ø på basis af Ro Naturcamps problemer med at opføre hytter og badebro, samt problemer omkring revitalisering af Dybvig Havn, hvor Lolland Havne også er involveret. Sidenhen er der også kommet andre projekter til, blandt andet opførelse af vindmølle- og energifællesskaber og bosætningsmuligheder på den gamle Landbolyst-grund.

Lolland Kommune har været i kontakt med Landdistrikternes Fællesråd, hvor man i sekrtariaet har oplyst, at et positivt tilsagn fra kommunen ikke er bindende, men blot muliggør, at Fejø stadig er med i processen. Både Lolland Kommune og Fejø vil godt kunne trække sig på et senere tidspunkt.

På Fejø er man begrænset af både kystbeskyttelseslinjen, Natura 2000 og regler om at etablere ting i det åbne land.

Fire eksempler

Finn Iversen og Marie Raunkjær har skrevet Fejøs "interessetilkendegivelse" for at blive fri-ø og oplister fire eksempler på snærrende regler:

Et projekt er at gøre lystbådehavnen i Dybvig mere attraktiv. Havnen har igennem mange år været forsømt og er i forfald grundet vanskelige muligheder for at ændre forholdene. Kystlinjebeskyttelsen og Natura 2000 har nærmest gjort, at alle tiltag bliver tilbagevist grundet disse og anden miljølovgivning, landzone-tilladelser med mere.

Der er søgt dispensation for etablering og eller genopbygning af moler og anlæg. Men sagsbehandlingen er lang, og det foreløbige svar har begrænset projektet meget.

Et andet projekt er iværksætterprojektet hvor to yngre tilflyttere har købt den lokale campingplads (deriblandt Marie Raunkjær, red.), som lå i forfald.  Ved at opbygge et nyt image for denne er der igen liv på pladsen. I den sammenhæng har ejeren forsøgt at etablerer nogle badefaciliteter i form af en badebro med mere ud for campingpladsen mod vandet.

Om det kan lade sig gøre, afventes der stadig svar på fra Kystdirektoratet, da der nu skal redegøres for dyrearter, hvilket der kræves specialviden for at kunne gøre.

Kunderne smutter

Nye hytter, attraktivt ned mod vandet, har direktoratet sagt nej til, men ja til et mindre område helt bagerst på campen. Men hvis ikke der bliver etableret nye hytter, sauna ved havet, badebro, orangeri og ny beplantning med mere - så følger campen ikke med tidens tendenser, og så smutter kunderne.

Én ting er i øvrig ansøgningerne, som skal skrives og sendes, en anden ting er de lange svartider. Hvis stedet skal udvikles og ventetiden er flere år for en afgørelse, så er projektet allerede "forældet" og gæsterne forsvundet.

Et tredje projekt der er løbet ind i snærrende regler er etablering af et vineri.  Her er iværksætteren  stødt mod regler som overvejende handler om spildevandshåndtering fra produktion i det åbne land og tilladelser til at etablerer faciliteter til det. Projektet fik godkendelse, men med flere års slåskamp og store udgifter til følge.

Vil flytte legeplads ...

Et fjerde eksempel på lovmæssige barrierer, der er i vejen for lokal udvikling, er Fejøs projekt vedrørernde etablering af legeplads. Legepladsen ønskes flyttet fra et område til et andet indenfor kystbeskyttelseslinjen og etableret med nye, godkendte redskaber.

Grundet stort bureaukrati og lange svartider fra relevante myndigheder har projektet ikke pt. kunne gennemføres. Kystdirektoratet er søgt om dispensation, og der er søgt fondsstøtte med en vis tidsfrist. Den lange svartid har ført til, at støtten ikke har været mulig at bruge indenfor tidsfristen.

"Hvis det fortsat skal være attraktivt at bosætte sig på øerne og drive virksomheder, så er vi nødt til at kigge på de regler og love der ligger omkring kysterne. Vi skal passe på vores kyster, men vi skal også passe på vores småøer, som ender med at blive uattraktive at besøge, hvis der ingen turismetilbud er, og kan man ikke drive virksomhed på øerne, kan man ikke bosætte sig og få en hverdag til at fungere," lyder det på Fejøs vegne fra Finn Iversen og Marie Raunkjær.

"Der er så meget potentiale og gode friske kræfter på Fejø, som står klar til at iværksætte nye initiativer, men det kan være svært, når man gang på gang løber panden mod muren i forhold til de love og regler, som der er ved kysterne, " tilføjer de.