Forældre kræver handling nu
104 underskrifter fra utilfredse forældre til børn i Specialskolen Lolland blev i går afleveret på rådhuset i Maribo.
LOLLAND 104 ud af 187 forældre med børn i Specialskolen Lolland har skrevet under på en underskriftindsamling, som kritiserer "snart års faldende kvalitet" i specialtilbuddene.
- Det er 104 tilsagn, der skriger på hjælp, sagde næstformanden i skolebestyrelsen, Maria Schouw Nielsen, der sammen med formanden, Martin Simonsen, og de to initiativtagere til underskriftindsamlingen, Rikke Østfeldt-Witt og Karen Esmark Larsen, afleverede underskrifterne med et væld af kommentarer fra underskriverne og et følgebrev på rådhuset i Maribo.
I følgebrevet påpeges det blandt andet, at der på grund af mangel på personale efter afskedigelser og opsigelser mangler undervisning, hvilket blandt andet viser sig ved skema-reduktion, sker hjem-ringning af børn ved for eksempel udflugter, mangler hjælp til personlig assistance og mangler ekspertise i form af fysio- og ergoterapi. Som en af kommentarerne i underskriftindsamlingen lyder:
"Centerafdelingen er ren opbevaring og har kun forringet mit barns kompetencer igennem ni år - nu på tiende år".
På børne- og skoleudvalgets møde i går var en kommende evaluering af specialskolestrategien på dagsordenen, hvor det endelige evalueringsdesign blev godkendt. Ifølge referatet skal analysefirmaet Epinion gennemføre evalueringen i 2022, og en særskilt delrapport foreligge i maj 2022, inden den samlede afrapportering i august 2022. Evalueringen skal udgøre et såkaldt 360 graders-eftersyn.
Men det giver hverken tidsnok afklaring eller rettidig indgriben, mener formanden for skolebestyrelsen, Martin Simonsen.
- Vi kræver handling nu, sagde Martin Simonsen.
Læs mere i Folketidendes papiravis fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned