Der ses onsdag morgen tydeligt hul i æg nummer to. Foto: DOF ØrnetvDOF Ørnetv
OPDATERET: Tirsdag kom første ørneunge ud af ægget. Onsdag er den næste på vej.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Tidligt tirsdag morgen kom den første unge ud af sit æg i havørnereden i Saksfjed Inddæmning.
Onsdag morgen er den næste på vej.
Begivenhederne i reden kan følges via et web-kamera opsat af Dansk Ornitologisk Forening, og på den måde var der lejlighed til at følge, hvordan ungen tydeligvis pippede gevaldigt mandag aften.
Tidlig morgen lykkedes det så at kigge ud af skallen en første gang, og i løbet af morgenen blev skallerne efterhånden krænget af - under observation af ørnehunnen, der også jævnligt sørger for at lune ungen og det æg, der endnu mangler at blive klækket. Det er omkring 38 døgn siden, det første af redens tre æg blev lagt - fulgt af to andre med hver tre dages mellemrum. Det ene er i mellemtiden trådt i stykker, og nu vil det vise sig, om det er mellemste eller sidst lagte æg, det gik ud over.
Mens ornitologerne har zoomet kameraet ind på den lille nye, samler ungen kræfter til sin første opgave: At få rejst det tunge hoved, så der kan blive stoppet noget mad ind.
Det er selvfølgelig noget pjat at give navne til vilde dyr, men skal ørneungen ikke have et? Send gerne dit navneforslag til maribo@folketidende.dk. Og nej - ikke Corona, tak.
Åh, der blev pusset og nusset med den lille nye, da den endelig havde fået bakset sig ud af ægget. Under havørnen ses også ungens lillesøster eller -bror - endnu inde i sit æg. Foto: DOF ØrnetvDOF Ørnetv
Der ses onsdag morgen tydeligt hul i æg nummer to. Foto: DOF ØrnetvDOF Ørnetv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned