Første skib med svenske roer anløb tirsdag morgen tungkajen på Nakskov Havn med en last på cirka 3.000 ton sukkerroer. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Tirsdag morgen anløb et skib med de første svenske sukkerroer på havnen i Nakskov.
NAKSKOV: I år skal 300.000 ton svenske roer forarbejdes til sukker på Nakskov Sukkerfabrik, og tirsdag morgen anløb så den første coaster fyldt med svenske roer til Nakskov Havn.
Skibet kan rumme cirka 3.000 ton roer, og der var derfor travlt på havnen med at få læsset roerne op på en roetransport, som skal fragte roerne det sidste stykke hen til Nakskov Sukkerfabrik.
Hver lastbil kan rumme cirka 30 ton, så det er 100 ture frem og tilbage mellem havnen og sukkerfabrikken hver dag de næste 100 dage.
Årets roekampagne begyndte 13. september i Nakskov cirka 14 dage tidligere end normalt for at indpasset de ekstra svenske roer på fabrikken.
Årets roekampagne
Under årets roekampagne vil de to sukkerfabrikker forarbejde cirka 2,7 millioner ton roer i alt.
Det giver cirka 445.000 ton sukker i alt.
Når 300.000 ton roer sendes fra Sverige til Danmark, skyldes det usikkerhed om den svenske energiforsyning.
Annonce
Nordic Sugar kan ikke regne med at have en normal gasforsyning i de næste måneder på virksomhedens svenske sukkerfabrik i Örtofta, nord for Lund, på grund af energikrisen, og sukkerproducenten har derfor valgt at flytte en mindre del af sin svenske sukkerproduktion til Danmark.
Cirka 100 gange hver dag skal roetransporten køre i pendulfart mellem Nakskov Havn og Nakskov Sukkerfabrik for at tømme skibet for svenske roer. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Nakskov Sukkerfabrik har en kapacitet på 12.000 roer i døgnet, og som følge af de ekstra svenske roer, skal omkring 150.000 ton roer dyrket på Østlolland og Sjælland, som egentlig skulle have været til Nakskov, i stedet sendes til Nykøbing Sukkerfabrik for at skabe en mere ligelig fordeling af roer mellem de to fabrikker.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned