Fra rødt læder til stilrent egetræ

Otte af Lalandias ansatte har været på kursus i Sunset Boulevards søsterrestauranter på Sjælland. De skal i den kommende tid oplære deres kollegaer i det nye koncept. Foto: Jan Knudsen

Lalandia i Rødbyhavn åbnede ny restaurant.

Offentliggjort Sidst opdateret

Præcis klokken 11.00 mandag kunne Fini Jørgensen, der er food - og eventchef i Lalandia, erklære feriecentrets nye fastfood-restaurant åben.

Det er en Sunset Boulevard, og med den kommer der et mere moderne look i restauranten, hvor møblerne fra LA Dinner med 19 år gammelt rødt læderlook bliver skiftet ud med stilrene Hay Møbler af egetræ.

- Vi er også lidt anderledes end andre Sunset Boulevard-butikker, idet vi serverer alkohol, men ikke kaffe. Vores kunder bliver i restauranten lidt længere, siger Fini Jørgensen om ordningen, hvor Lalandia står for personalet, kæden for koncept og indhold på franchisebasis.

Det bliver Heidi Hornhaver, der har været 14 år i Lalandia, der bliver daglig leder.

Møblementet i restauranten er også skiftet ud. Det er nu lyst egetræ af mærket Hay med lameller op til disken. Foto: Jan Knudsen
Heide Hornhaver har været i Lalandia i 14 år og er daglig leder af Sunset Boulevard-restauranten, mens Fini Jørgensen er food- og eventchef og også ansvarlig for serveringen i Baresso og Oasen. Foto: Jan Knudsen