Grønt lys for bykernen
Torsdag gav Lolland Byråd grønt lys for helhedsplanen for Nakskov bymidte. Men ikke uden diskussion. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen/arkiv
Byfornyelsesprojekt godkendt efter tilføjelser og diskussion.
NAKSKOV Med enkelte ændringer i finansieringen blev projektet for Nakskov bykerne godkendt af Lolland Byråd.
I sidste øjeblik blev den del af finansieringen, som Lolland Forsyning skulle stå for - godt og vel en million kroner, fjernet, da forsyningen ikke er et kommunalt selskab.
- Derfor skal dette beløb også findes hos fonde, forklarede formand for teknikudvalget, Gert Mortensen (S) i sin tale.
Projektet er også blevet dyrere end først beregnet, fordi der skal betales en særlig skat af det beløb, Realdania kan tænke sig at give til projektet. Og netop prisen på 17,5 millioner kroner for forskønnelse af Nakskovs bymidte var diskussionsemne på byrådsmødet.
- Vi er ikke imod byfornyelse i SF. Men vi undrer os over, at man søsætter store forkromede Rolls Royce-projekter, når vores serviceniveau er på Skoda-planet, sagde SF's Lars Christiansen.
Han blev bakket op af både Bente Borreskov (EL) og Leo Christensen (L).
- Det kan kun glæde mig, at man vil gøre noget ved torvet i Nakskov. Men når Park & Vej kan lave os et flot torv for 5,5 millioner, hvorfor skal vi så have et københavner-firma til at lave noget til 17 millioner? spurgte Leo Christensen.
- Skal vi ikke have en Plan B, hvis Realdania ikke vil støtte, og sende resten af skattepengene til Rødbyhavn, hvor der virkelig er behov for forskønnelse. Det er dér, der kommer fokus om lidt, sagde han.
Både Henrik Høegh (V) og Gert Mortensen lagde vægt på, at projektet er en investering i fremtidens tilflyttere, turister og nakskovitters velfærd. Det var flertallet af byrådet enige i. Kun Leo Christensen stemte ikke for projektet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned