Har over 1 milliard visninger: - Vi er en af de absolut førende
Den indtil for ganske nylig ukendte art Lokiceratops er udstillet i Evolutionsmuseet, og dette har blandet andet skabt international medieopmærksomhed. Arkivfoto: Evolutionsmuseet
Evolutionsmuseet
Rigtig, rigtig mange har hørt, set eller læst om museet på Lolland.
Tilbage i juni 2023 lancerede Knuthenborg Safaripark Evolutionsmuseet. Og den største satsning i Knuthenborgs historie skabte international opmærksomhed.
Siden har flere fulgt med i dinosaurernes liv på Lolland.
I år udstillede safariparken skelettet af den helt nye art Lokiceratops, og langhalsen, Camarasaurus grandis, på over 15 meter kom også til safariparken.
Og den internationale medieopmærksomhed er stadig til stede, oplyser Knuthenborg Safaripark i en pressemeddelelse.
Her skriver den, at siden åbningen har museet opnået "mere end 1 milliard visninger på tv-stationer og online verden over."
Blandt andre CBS, NBC, ABC, Fox og det tyske medie Das Erste har skrevet om de to dinosaurskeletter, der i år kom til Knuthenborg.
Og det glæder direktøren, Christoffer Knuth.
- Den store eksponering af både museets forskning og de dinosaurer, som vi udstiller er med til at understrege, at vi allerede nu er én af de absolut førende Dinosaurmuseer i verden. Det giver også en god tro på, at vi kan tiltrække endnu flere internationale gæster i fremtiden.
Flere tyskere
Eksponeringen har også betydet, at internationale turister har lagt vejen forbi safariparken.
Alt fra gæster fra Utah i USA, hvor en del af dinosaurskeletterne er udgravet, og fra Tyskland, oplyser Knuthenborg Safaripark i meddelelsen.
- Vi håber meget, at vi kan fortsætte væksten, som I år har været 12% ift. tyskere. Åbningen af Femern tunnelen er kun få sæsoner væk, så vi ser meget fokuseret mod horisonten og med en stærk international profil, vil vi gerne kunne tiltrække endnu flere tyske turister til Lolland-Falster, siger Christoffer Knuth i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned