- Det er da udmærket at de laver endnu en samtalegruppe for de 10 - 14 årige børn, men vi, der har børn, der er yngre, er tvunget til at tage til Næstved, da der ikke findes sorggrupper for børn mellem 6 og 10 år på Lolland-Falster.
Sådan siger Jan Svitzer fra Rødby efter at læst om den nye sorggruppe for 10-14 årige i Nakskov på folketidende.dk.
- Min datter på syv år har mistet sin mor, der døde efter en hjerneblødning den 28. januar, og den eneste sorggruppe, vi kan kontakte, er den, som hører under Næstved Sygehus, men hvem har tid til at bruge over to timer den ene vej og to timer den anden vej og sidde og vente i ca to timer hver 14 dag, tilføjer Jan Svitzer.
Han kontaktede Lolland Kommune efter moderens død, og det var her, han fik oplyst at nærmeste sorggruppe for de 6-10 årige ligge i Næstved. Jan Svitzer fortæller, at hans datters klasselærer heldigvis har forstand på sorgbearbejdning, men at det kan knibe at give barnet nok støtte i den travle hverdag i skolen og SFO.
- Jeg ved, at der er mange forældre, der ikken kan overskue tingene, når partneren dør, for samtidlig skal man også have sin hverdag til at fungere igen. Det gør det jo så ikke bedre, at man er nødt til at afsætte en hel dag hver 14 dag, når ens barn skal i sorggruppe. Og det er der heller ikke mange arbejdsgivere, der går med til.
Jan Svitzer håber, at enten eksisterende sorggrupper eller kommunen vil være fødselshjælper for en sorggruppe for de små børn, og han peger på Maribo som en mulig placering, der kan dække hele Lolland.
- Ja bare vi havde en et sted på Lolland Falster, ville det være bedre end at skulle helt til Næstved, siger han.
Michael Torfing
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned