JENS ER KLAR TIL AT PASSE PÅ VANDET

HOLEBY: Da Benny Hermann i 1979 overtog formandsposten for Holeby og Omegns Vandværk, var vandværkspasser Mogens Ringsing blevet ansat knap tre måneder tidligere.

Vandværkspasseren var kun på deltid, og de to har gennem årene kørt parløb og har styret vandværket, som i dag sørger for vand til Errindlev, Bursø og Hillested ud over selvfølgelig til Holeby selv.

I efteråret 2020 gav vandværkets generalforsamling lov til, at man ansatte en bestyrer på heltid.

- Det har været en proces, som har været længe undervejs, og vi har haft prikket en fire-fem stykker på skulderen, som ikke mente, at det var noget for dem, fortæller formand Benny Hermann.

Tiderne har ændret sig på vandværket, og hvor det tidligere var en god idé at have en smed eller en vvs'er til at passe værket, så er det noget andet, som man efterspørger i dag.

- Vores store ønske har været at ansætte en industrielektriker, for værket består i dag af store mængder elektronik, så det er vigtigt at man har forstand på det, hvis noget svigter. En smed eller en vvs'er kan vi altid hidkalde, hvis det er nødvendigt, forklarer han.

Var med til at bygge værket

Jens Pedersen kommer fra en stilling hos Rask El, men kunne ikke stå for fristelsen til at kaste sig over noget helt andet. Han bor selv i byen og har derfor kendt værket som kunde gennem årene, og sin nye arbejdsplads kender han også særdeles godt.

Da vandværket i 1988 flyttede til sin nuværende placering på Nøbøllevej, var Jens Pedersen ansat som elektriker hos Niels Schou, der stod for el-arbejdet i nybyggeriet, og derfor har han selv været med i byggeriet. Nu får han sin daglige gang på kontoret.

Med ansættelsen er det tanken, at formanden lige så stille trapper sin tid ned på værket. Han er blevet aflønnet for to timers arbejde om ugen, men har reelt arbejdet meget mere. Når det er tid til at skifte formand, er det tanken, at hverken bestyrelse eller formand har noget med den daglige drift at gøre. Det arbejde vil alene være bestyrerens.

Som vandværksbestyrer har Jens Pedersen til gengæld et top-moderne vandværk til sin rådighed. Her er eget nødstrømsanlæg, så der er ingen frygt for hvis strømmen pludselig må rationeres i perioder, alt er computerovervåget, og vandværksbestyreren kan følge driften på en mobiltelefon, hvis det er nødvendigt. Vandet bliver løbende kontrolleret, og prøverne er fine, så i stedet for er der en masse administrativt arbejde, han kan tage sig af.

Blandt andet er vandværket ved at få helt styr på sin ledningsregistreringer.

- Det var noget af det, som jeg syntes så rigtig spændende ud i jobbeskrivelsen, for det kan vi gøre selv. Vi har 140 kilometer ledningsnet, men vi skal jo vide præcist, hvor det er, forklarer den nye vandværksbestyrer, der ser gps-opmålingen som en vigtig opgave.

Vigtigt med korrekte placeringer

I dag, hvor mange nye ledninger kommer i jorden med styret underboring, er det vigtigt at kende den præcise placering af værkets vandledninger. Det har stor betydning, hvis det eksempelvis står skrevet en halv meter for dybt eller til den ene eller anden side i papirerne. Det kan give uheld, hvor en større opgravning må til.

- Tidligere var det ofte de samme folk, som kom ud og arbejdede i jorden, og de vidste udmærket, hvor ledningsnettet var. I dag er det skiftende medarbejdere og virksomheder, som arbejder i jorden, alt efter om det er eksempelvis fjernvarme eller fibernet, siger Jens Pedersen, som derfor arbejder med at få lagt de korrekte placeringer ind i systemet, så der ikke opstår fejl.

Samtidig kan han også tage sig af arbejdet med nogle af værkets lige knap 1.800 vandmålere, og opstår der stille timer, vil han gå på jagt efter mulige vandspild.

- Når jeg skal være fast på værket, handler det jo om at udnytte tiden.

Værk passer på vand og el

At det er et vandværk, som har tilpasset sig tiden og passer godt på vandet, kan man se af de historiske statistikker. I 1991 blev der udpumpet 311.592 kubikmeter vand, og 30 år efter var tallet blot på 154.195 kubikmeter vand - selv om værket i den mellemliggende periode også har fået forbrugere i Hillested koblet på.

Samme tendens ser man i strømforbruget, som mange jo holder øje med i disse tider. I 1991 brugte værket 138.934 kilowatt-timer, mens det sidste år var nede på 82.650 kilowatt-timer.

Der kan dog stadig være måder at finde besparelser på, og dem vil Jens Pedersen jagte. Foreløbig har han dog blot været ansat en måned, så han skal stadig lige ind i arbejdet - og kigger han til sin forgænger, er der jo masser af erfaring at hente og leve op til. Men om den nye bestyrer også nupper godt 44 år på posten er dog tvivlsomt.