Jul og nytår i Lalandia uden indendørs aktiviteter
Den delvise nedlukning på grund af corona-smitten betyder, at de indendørs faciliteter holdes lukket - alligevel er der mulighed for at holde jul eller nytår i feriecentret. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Lalandia undersøger mulighederne for igen at opnå lønkompensation til berørte medarbejdere.
RØDBYHAVN De gæster, der har booket ophold i Lalandia til jul og nytår, bliver også ramt af de skærpede restriktioner, der fra fredag klokken 16 nu også gælder i Lolland Kommune.
- Det betyder nedlukning af de fleste indendørs aktiviteter, siger direktør Jan Harrit, Lalandia.
Det er feriecentret nu i fuld gang med at gøre de kommende gæster opmærksom på.
- Vi giver dem en valgmulighed. De kan komme herned til jul og nytår som planlagt, men må indstille sig på, at der eksempelvis ikke er adgang til Aquadome, siger Jan Harris.
Til gengæld får de også løfte om 30 procent rabat på deres næste ophold.
Den anden mulighed er at afbestille det planlagte ophold og bytte det ud med et andet på et senere tidspunkt. Der er i forvejen booket en del ophold til jul og især nytår.
- For dem, der vælger at komme, bliver det reelt som at bo i et feriehus. Men vi tilbyder takeaway fra vores restauranter, og muligheden for at handle i vores supermarkeder, siger Jan Harris og tilføjer, at der jo også er mulighed for både besøg hos gederne ved feriecentret og mange naturoplevelser i området.
Til de medarbejdere, der berøres af situationen, undersøger Lalandia mulighederne for lønkompensation.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie