Kasper Roug er glad for at have set Lolland Kommunes sammenligning med andre kommuners færgebetjening. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Kasper Roug om færgekritikken: Et fejlskud
Folketingsmedlem Kasper Roug er positivt overrasket efter at have set Lolland Kommunes sammenligning med andre kommuners færgebetjening. Han er enig med borgmesteren i, at kritikken af færgestrategien har været et fejlskud.
- Jeg er blevet meget positivt overrasket
over, at Lolland Kommune ligger så højt i forhold til serviceniveau.
Sådan siger det lokale folketingsmedlem Kasper
Roug (S), efter at Folketidende tirsdag beskrev en ny opgørelse fra Lolland Kommune, der har sammenlignet antallet af færgeafgange med andre kommuners niveau.
Derfor
mener han også, at det er et ”fejlskud”, når der har været kritik af kommunens
færgestrategi.
Sammenlignet med andre kommuner har Lolland Kommune en god færge-service, mener Kasper Roug efter at have set denne opgørelse fra kommunen.
- Jeg bare konkludere, at ud fra det, vi kan
se her, er Lolland Kommune jo rigtig, rigtig godt kørende i forhold til
antallet af afgange og i forhold til prisen for at få sin bil over med færgen. Det
synes jeg faktisk er rigtig, rigtig flot. Og jeg synes, at det beviser, at den
kritik, der har været, ganske enkelt har været temmelig uretfærdig og har haft et
forkert fokus, siger han.
Annonce
Mere valgkamp end fakta
Kritikken retter han særligt mod
Danmarksdemokraterne.
- Når man ser, at Danmarksdemokraterne har
kritiseret Lolland Kommune så hårdt, som de har gjort igennem flere år nu, så
tror jeg nok, at vi skal se det mere i en optik af valgkamp, end at vi skal se
det som reelt faktabaseret, siger han.
Kasper Roug tilføjer, at udvalget i længere
tid har bedt Indenrigsministeriet lave en oversigt som den, Lolland Kommune har
lavet, uden at få den. Derfor synes han hellere, Danmarksdemokraterne skulle
have brugt sit krudt på at få de oplysninger frem.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
- Altså det skulle man da hellere gøre i
stedet for at sidde at slå på en kommune, som tydeligvis har et af de bedste
serviceniveauer i landet i forhold til småøer. Jeg er lidt skuffet over, at Lolland
Kommune skal gøres til en del af en valgtamp, når fakta jo tydeligvis er noget
andet, siger han.
Gør det to gange
Når man har syv dobbeltafgange, kan man vel uden større problemer tage over til fastlandet.
Kasper Roug (S), formand, Udvalget for Småøer
Både Danmarksdemokraternes Susie Jessen og
Kirsten Sydendal, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, har
skudt Lolland Kommunes sammenligning ned. Øerne er nemlig så forskellige, at
man ikke kan sammenligne dem en til en, argumenterer de og peger på, at nogle
øer har flere pendlere og et mere aktivt erhvervsliv end andre. Men Kasper Roug
mener ikke, at den kritik ændrer på, at Lolland Kommune tilbyder en god
service.
- Nu er det jo småøer, og det er jo begrænset,
hvor meget erhvervsliv de har. Det er jo typisk landbrug, og jeg kan jo se, at eksempelvis
Fejø har 19 dobbeltoverfarter - altså frem og tilbage. Så der skulle da være plads til at
få sin lastbil eller sin traktor med der. Der blev også nævnt som eksempel, at
der er et malkeri på Fejø, hvor der er syv dobbeltovergange. Altså, det må kunne lade sig gøre på løbet af dagen at få sin traktor
eller sin lastbil med over, mener han.
En anden del af kritikken går på, at det
bliver problematisk, når øboerne oplever serviceforringelser, fordi man er så
afhængige af færgerne.
- Men du bliver jo nødt til at tilpasse
servicen som i alle andre dele af det her samfund. Der tilpasser man jo
servicen i forhold til, hvem der bor der, og hvad økonomien er, siger Kasper
Roug, som mener, at man med syv daglige afgange fra Femø har gode muligheder
for at komme til fastlandet.
Annonce
-
Når man har syv dobbeltafgange, kan man vel uden større problemer tage over til
fastlandet, og så tager man tilbage igen. Det kan man endda gøre to gange, hvis
man vil det, bemærker han.