Med gyldne sikkerhedshjelme og lige så gyldne spader blev der mandag officielt taget første spadestik til Kofoedsminde nye idrætshal.
Hallen kommer til at give de godt 100 beboere på Kofoedsmindes sikrede afdelinger mulighed for at kunne dyrke idræt inde bag det fem meter høje, sikrede hegn.
Når hallen står færdig om et års års tid, slipper beboerne for at skulle udenfor hegnet for at dyrke idræt. Institutionen skal heller ikke ansøge beboernes hjemkommuner om udgangstilladelse, hver gang de skal i Rødbyhallen for at spille badminton eller lignende aktiviteter.
Se videoen, hvor pædagogisk assistent på Kofoedsminde, Linda Bjerndrup, fortæller om sit arbejde...
- Det bliver enklere at tilgodese den enkelte beboers behov uden at skulle ansøge om udgangstilladelse, samtidig med at beboeren får mulighed for at lave aktiviteter med Kofoedmindes andre beboere.
Annonce
Én gang om ugen
Der er et krav om, at beboerne skal tilbydes aktiviteter, som de har ressourcer til at deltage i. Udfordringen er, at idræt og motion indtil videre skal foregå udenfor hegnet. Det betyder, at der kun kan tilbydes idræt én gang om ugen.
- Jeg har funderet over, hvorfor vi ikke har bygget hallen noget før, siger regionsformand Heino Knudsen og skålede i alkoholfri bobler.
Ingen udgangstilladelse
Ud over at give beboerne markant bedre muligheder for at bevæge sig og få pulsen op, giver idrætshallen også bedre sikkerhed. Både for beboerne og for medarbejderne.
- Sker der noget her, har vi vores overfaldsalarmer og så kommer der 20 medarbejdere løbende. Vi har højere sikkerhed indenfor hegnet i kraft af vores alarmsystem, som betyder, at 20 kollegaer kommer dig til undsætning, hvis du har trykket på overfaldsalarmen. siger forstander på Kofoedsminde Tina Krintéll.
Hallens indretning er blevet gennemgået af konsulenter med erfaring inden for sikkerhed. For eksempel er der ingen hjørner, hvor man gemme sig, fortæller Tina Krintéll.
Det koster godt 20 millioner kroner at opføre idrætshallen.
Ny idrætshal
Den kommende idrætshal på Kofoedsminde bliver på 610 kvadratmeter, og taget vil være forberedt for montering af solcelleanlæg.
● I hallen vil være plads til fire badmintonbaner, håndbold, basketball, volleyball eller lignende. Idrætshallen vil blive brugt som lokalitet til fællesarrangementer, hvor også pårørende er inviteret såsom den årlige sommerfest, påske og jule-beboer-frokost.
● Der vil være omklædnings-og toiletfaciliteter og redskabsdepot.
● Hallen vil også have anretterkøkken, så den kan anvendes ved større sociale arrangementer, som eksempelvis sommerfest og julefest.
● Der vil være både fitness og snoezelrum.
● Hallen får tilknyttet et udeareal med terrasse.
Kilde: Kilde: Region Sjælland
Kofoedsmindes opgaver
Kofoedsmindes opgaver er at:
• Sikre det omkringliggende samfund.
• Skærme beboeren og undgå at denne begår fornyet kriminalitet under opholdet på institutionen.
• Vejlede og støtte beboeren i at komme ud ”på den anden side”, og kunne begå sig i samfundet igen uden at begå fornyet kriminalitet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned