MARIBO Sidste år blev bestyrelsen i Maribo Hallerne anmodet om, at de fremtidige regnskaber blev delt op, så politikerne nemmere kunne se, hvad der handlede om kommercielle tiltag og den kommunale del af hallerne. Men da det seneste regnskab blev afleveret, var der ikke kommet nogen opdeling.
- Det er pudsigt, og det er det blødeste ord, som jeg kan finde, at man igen afleverer et regnskab, der ikke er opdelt, selv om det er blevet påtalt flere gange, at man skulle ændre praksis, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) fra fritids- og kulturudvalget.
Hun mener ikke, at det bør være nødvendigt for politikerne at indkalde bestyrelsen til møde for at gøre den klart, at regnskabet skal ændres. Der er jævnlige møder mellem kommunens administration og folkene fra Maribo Hallerne, og beskeden har været, at regnskabet skulle deles op.
Formanden for Maribo Hallerne, Per Smidt, beklager, at man ikke har fået rettet ind.
- Vi har ikke handlet i ond tro, men var ikke opmærksomme på, at vores café skulle have eget cvr-nummer, forklarer han.
Faktisk havde bestyrelsen i første omgang delt regnskabet op, men fik af revisoren at vide, at det ikke var muligt, før caféen fik det krævede cvr-nummer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned