Den politiske ledelse i Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg sikrer sig nu et skærpet beredskab omkring de lollandske skoler. Det sker efter tre tilfælde af påsatte brande med branden i går på Møllemarkskolen i Nakskov som den alvorligste.
Formanden for børne- og skoleudvalget, Tom Larsen (V) var hele dagen i går i kontakt med skolelederne og skolesektoren, og sagen vil blive fulgt op på et skoleledermøde i morgen.
- Der melder sig mange spørgsmål i forbindelse med sådanne påsatte brande. Hvorfor sker det? Hvem står bag? Kunne det være forhindret? Det allervigtigste er, at vi nu får tacklet situationen og får skabt tryghed omkring det at gå i skole, men det er også vigtigt ikke at overreagere. Det er altså en hårfin balance, siger udvalgsformand Tom Larsen.
- Det er vigtigt, at det står lysende klar for både forældre og elever, at vi tager brandene alvorligt, og at vi vil gøre, hvad der overhovedet står i vor magt for at hindre gentagelser. SSP-samarbejdet og skolepsykologerne er involveret, skoleledelserne og lærerstaben tager fat omkring interne samtaler med eleverne og ekstern information til forældrene, siger Tom Larsen.
Samtlige skoler gennemgås sikkerhedsmæssigt, og evakueringsplaner afprøves, så de sidder lige under huden og ikke først skal findes i et ringbind i en tilfældig reol.
- Jeg vil godt slå fast, at ledelse og personale på Møllemarkskolen har tacklet situationen i går særdeles professionelt, og nu tager vi altså vore forholdsregler på alle skoler i kommunen. Det indebærer blandt andet, at selv de mindste "drengestreger" og episoder skal indberettes, så vi får mulighed for at gribe ind, før noget udarter sig, siger Tom Larsen.
Torsten Elsvor
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned