NAKSKOV I anledning af Nakskovs 750-års jubilæum udgav Nakskov Rotary Klub et magasin, "Kunst på Kant," om Nakskovs mange kunstværker, der kan ses offentlige steder.
Formålet med magasinet er at hæve nakskovitternes stolthed over deres by og egn og at få omverdenen til at se, hvad den kan glæde sig til - eller måske går glip af.
Arbejdsgruppen bag, der tæller de to lokale kunstnere, Kit Kjærbye og Ole Holm, multimediedesigner Søren Rosenberg, bychef Niels Halm samt Jørgen Stryhn, Niels Hansen, Palle Truelsen og John Povlsen fra Rotary, er nu også klar med skilte med QR-koder på de 38 værker.
Skiltene er produceret på Nakskov Maskinindustri i Avnede, og Lolland Kommune har betalt for skilte til kommunens skulpturer og Rotary for informationsskilte til de øvrige værker.
Evald Gohs fra Park og Vej har udført arbejdet med at opsætte skiltene.
Jørgen Stryhn, der er ansvarshavende redaktør på "Kunst på Kant," fremhæver, at turisterne nu også kan få informationerne på engelsk og snart også på tysk.
Når det gælder kommunens kunstværker, guider QR-koderne hen til kommunens hjemmeside og oplysninger, mens det er tekst og fotografier fra "Kunst på Kant", der dukker op ved de andre værker.
knus
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned