Deltagerne strømmede til i hidtil uset grad, da Frederiksdal Gods og Sankt Nikolai Kirke i Nakskov lørdag formiddag for fjerde gang inviterede alle interesserede til motionsløbet Saft & Kraft Løbet ved Frederiksdal.
Og der var mange interesserede - faktisk flere end ved nogen af de foregående års løb, fortæller Inge Fisker, der er salgs- og marketingschef på Frederiksdal Gods.
- Der var omkring 250 deltagere i alle aldre, og så mange har vi aldrig haft før, men det var også helt perfekt vejr. Vestlollands Triatlonklub havde endda valgt at flytte deres træning ud til os. Det var en rigtig dejlig dag, fortæller hun.
Inden deltagerne blev sendt ud på de to afmærkede ruter på tre og fem kilometer for at byde lyset og foråret velkommen, holdt provst Susanne Oxholm Bay Jacobsen fra Sankt Nikolai Kirke en kort andagt. Bagefter var der kirsebærjuice og kirsebærsirup, der blev serveret sammen med yoghurt og is.
- Og der var mange, der blev siddende bagefter og hang ud, og det er lige nøjagtig sådan, vi gerne vil have det - et løb, hvor folk kommer og nyder selskabet og stedet, fortæller Inge Fisker.
Der var også lidt godt til ganen efter løbet. Privatfoto.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned