Lokalt museum ser ind i grøn fremtid

SYDLOLLAND Bestyrelsen for Den selvejende Institution Museum Polakkasernen krydser fingre for, at det lykkes at komme i betragtning til en større donation fra Realdanias kampagne Underværker.

Målet er dels at fremtidssikre museet, at forene fortid, nutid og fremtid og gøre driften CO2-neutral med grøn energi i form af en luft-til-vand varmepumpe og solceller placeret på en nybygget pavillon.

- Museet i Tågerup på Sydlolland er det eneste af sin art. Det åbnede i 1987, og drift og vedligehold har siden da været varetaget af frivillige med støtte fra forskellige fonde. Det har været et langt og sejt træk, men den selvejende institution er gældfri, og det unikke museum er velbesøgt. I de seneste år har bestyrelsen arbejdet på at levendegøre udstillingerne, fremtidssikre museet og gøre det til et aktiv for de besøgende og områdets beboere, fortæller formanden for den selvejende institution, Torsten Elsvor.

Arv og donationer

Museet har indenfor de sidste to år modtaget to store donationer og en arv, og det har aktualiseret planen om en fremtidssikring og opførelse af en velkomst- og besøgspavillon, hvor større grupper kan samles og guides inden museumsbesøget, ligesom pavillonen skal kunne anvendes af områdets beboere til sammenkomster og anden aktivitet.

- Vi skal ikke være formuende, men dog have en portion penge at stå imod med til uforudsete udgifter. Men for at nå i mål med projektet har vi søgt Realdanias kampagne Underværker. Her er forudsætningen, at projektet for at komme i betragtning støttes af minimum 500 og gerne flere, så nu er det faktisk op til borgerne at bestemme museets fremtid, siger Torsten Elsvor.

Sådan støtter du

For at støtte projektet skal du via Google søge på Underværker.dk - trykke på Stem på Projekt - find "Fremtidssikring af Polakkasernen og afgive din stemme. På siden har du også mulighed for at give en kommentar til projektet.

- Fristen for at stemme udløber her i weekenden, så vi håber virkelig, at den lokale befolkning bakker op. Vi har en stabil venneforening, nogle fantastiske frivillige guider, og trods coronaen har vi haft et besøgstal på over 1.400 i 2021, fortæller Torsten Elsvor.

Projektudarbejdelse, præsentation med videre er lagt i hænderne på det lokale arkitektfirma By & Landskab i Nakskov, som også har produceret en præsentationsvideo, som skal hente stemmer til projektet på Facebook.

Grøn fremtid

- Vi har et ønske om, at museet kan bidrage energipolitisk ved fremover at bruge grøn energi til opvarmning, og det kunne da være spændende, om vi kunne blive det første privatejede grønne museum og på den måde forene fortid, nutid og fremtid, siger Torsten Elsvor.

Han var i sin tid i 1984 initiativtager til museumsplanerne, blev valgt som formand for den selvejende institution og har været det siden.

- Det har været en spændende, men til tider også besværlig rejse, men den kunne slet ikke være gennemført uden vore mange trofaste frivillige. Dem skylder jeg stor taknemmelighed, siger han.

Landsdelens DNA

Sukkerroedyrkningen er en væsentlig del af Lolland-Falsters dna. Den fredede polakkaserne i Tågerup på Sydlolland står i dag som et kultur- og socialhistorisk monument fra en betydningsfuld periode i landets industrihistorie i årene 1893-1929, hvor der var behov for at hverve sæsonarbejdere fra Galizien - fortrinsvis unge piger, men også karle for at forestå arbejdet i roemarkerne fra såning til høst.

Kasernen, der er opført i 1911 af det nærliggende gods Lungholm, blev fredet i 1983, hvor den nærmest henlå som en nedrivningstruet ruin.

Kasernen har været beboet af op til 30 roepiger og en aufseher. I 1911 var der registreret 4.609 sæsonarbejdere fra Galizien på Lolland-Falster. Ved første verdenskrigs udbrud var mange tvunget til at blive. De stiftede familie og blev godt integreret i det danske samfund.

- Deres og deres efterkommeres historie er værd at skildre og bevare. Derfor håber vi, at rigtig mange borgere vil gå ind på Underværker.dk og støtte projektet. Faktisk er det i år 110 år siden, det første hold polske roepiger tog kasernen i brug. Det vil vi markere særskilt, men her holder vi kortene lidt tæt til kroppen, siger Torsten Elsvor.