Lolland leverer bæredygtig flis til København
Lastningen af det første af to skibe, der i denne omgang skal sejle flis fra havnen i Bandholm til København, var godt i gang i fredags. Foto: Troels Nyerup, Krinak A/S
Troels Nyerup, Krinak A/S
I løbet af weekenden er første skib lagt til kaj i København med flis fra Lolland til varmeproduktion i København.
I fredags blev skibet Listerhav lastet med 1.600 tons bæredygtigt lollandsk flis, der i weekenden er blevet sejlet til København. Det sker som led i HOFOR-aftelen mellem Lolland og København.
- Det er dejligt at se, at vores biomasse kan bruges i København. Lolland har meget at tilbyde inden for energi og miljø, og derfor er det første skib med biomasse fra Lolland med kurs mod København et stærkt symbol på, hvad vi kan bidrage med, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
- Samarbejder vi intelligent med hinanden, får begge parter både økonomiske og miljømæssige gevinster ud af det.
Det er en holdning, som viceborgmester Henrik Høegh (V) er enig i.
- Vores energiressourcer kan gøre en forskel i kampen for et bedre klima, og det er rigtig godt, at vores biomasse kan anvendes til at gøre fjernvarmen i København grønnere. Jeg glæder mig over, at der er gang i afsætningen af flis og ser frem til, at turen også kommer til fødevarerne.
Flisen skal bruges i det nye, biomassede fyrede kraftvarmeværk på Amager, BIO4. HOFOR-aftalen, som har banet vejen for leverancen, blev indgået mellem Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og Lolland Kommune i 2017, og er forlænget frem til 2022.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned