Lolland.dk får gode karakterer

Fem netkroner ud af fem mulige blev resultatet for Lolland Kommunes hjemmeside, lolland.dk.

Den kommunale hjemmeside blev i lighed med masser af andre offentlige hjemmesider vurderet af IT- og Telestyrelsen på baggrund af en lang række kriterier inden for brugervenlighed, digital selvbetjening, nytteværdi og åbenhed samt teknisk tilgængelighed.

I alt kunne hjemmesiderne opnå 200 point, og lolland.dk fik 160 point, så kommunen er ganske godt med. Vinder af konkurrencen blev hjemmesiden dog ikke. Prisen for Bedst på Nettet 2007 inden for regional og kommunal forvaltning gik til Roskilde Kommunes hjemmeside, roskildekom.dk




Lolland Kommunes hjemmeside klarer sig rigtigt godt. Det viser undersøgelser foretaget af IT- og Telestyrelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret